Casio CLASSPAD 330 Manuel d'utilisateur

Naviguer en ligne ou télécharger Manuel d'utilisateur pour Non Casio CLASSPAD 330. Casio ClassPad 330 ClassPad OS Version 3.03 Brugsvejledning [it] Manuel d'utilisatio

  • Télécharger
  • Ajouter à mon manuel
  • Imprimer
  • Page
    / 831
  • Table des matières
  • MARQUE LIVRES
  • Noté. / 5. Basé sur avis des utilisateurs
Vue de la page 0
ClassPad 330
ClassPad OS Version 3.03
Brugsvejledning
De
CASIO uddannelses-webside URL
http://edu.casio.com
ClassPad webside URL
http://edu.casio.com/products/classpad/
ClassPad register URL
http://edu.casio.com/dl/
Vue de la page 0
1 2 3 4 5 6 ... 830 831

Résumé du contenu

Page 1

ClassPad 330ClassPad OS Version 3.03BrugsvejledningDeCASIO uddannelses-webside URLhttp://edu.casio.comClassPad webside URLhttp://edu.casio.com/product

Page 2

2007030120080201Sørg for at opbevare fysiske fortegnelser over alle vigtige data!Lav batterispænding eller forkert udskiftning af batterierne i ClassP

Page 3

20070301Hvis du vil: Skal du:Slå visning af markør-koordinater på vinduet Graph til Markere afkrydsningsfeltet [Coordinates]*.Slå visning af markør-k

Page 4

200703011-9-8Konfiguration af programformat-indstillingeru Stat Window AutoHvis du vil: Skal du:Konfigurere indstillinger for View Window i programmet S

Page 5

200703011-9-9Konfiguration af programformat-indstillingeru G-ControllerHvis du vil: Skal du:Aktivere visning af grafstyringspilene under graftegningM

Page 6

200703011-9-10Konfiguration af programformat-indstillingeru Measure AngleHvis du vil specificere en vinkelenhed for målingsboksen:Skal du vælge denne in

Page 7

200703011-9-11Konfiguration af programformat-indstillingerk Dialogboksen Advanced FormatBrug dialogboksen Advanced Format til at konfigurere indstilling

Page 8

200703011-9-12Konfiguration af programformat-indstillingerk Dialogboksen Financial FormatBrug Dialogboksen Financial Format til at konfigurere indstilli

Page 9

200703011-9-13Konfiguration af programformat-indstillingerFanen Specialu Odd PeriodHvis du vil:Skal du vælge denne indstilling:Specificere renters rente

Page 10

200703011-9-14Konfiguration af programformat-indstillingerk Dialogboksen PresentationBrug dialogboksen Presentation til at konfigurere indstillinger for

Page 11

200703011-9-15Konfiguration af programformat-indstillingerk Dialogboksen CommunicationBrug dialogboksen Communication til at konfigurere kommunikations

Page 12

200703012Brug af hovedprogrammetHovedprogrammet er et generelt numerisk og matematisk beregningsprogram, som du kan bruge til at studere matematik og

Page 13

2007030120080201 • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • •

Page 14

200703012-1-1Oversigt over hovedprogrammet2-1 Oversigt over hovedprogrammetDette afsnit indeholder oplysninger om følgende. • Vinduer i hovedprogramm

Page 15

20070301• De grundlæggende handlinger i hovedprogrammet består i at indtaste et beregningsudtryk i arbejdsområdet og trykke på E. Beregningen udføres

Page 16

20070301Hvis du vil gøre dette:Skal du vælge dette menuelement: Edit - Undo/RedoKlippe den markerede tegnstreng og placere den i udklipsholderen Edit

Page 17

20070301StatuslinjePlaceringIndikator Beskrivelse Indstilling StatusAssistAssistenttilstand: Forenkler ikke udtryk automatisk.AssistantDecimal Calcula

Page 18

20070301Åbning af ClassPad-programvinduer fra hovedprogrammetHvis du trykker på rullepilen på værktøjslinjen, vises en palet med 15 ikoner, som du kan

Page 19

20070301• Du kan trække og slippe udtryk mellem arbejdsområdet i hovedprogrammet og det aktuelt viste vindue. Du kan f.eks. trække et udtryk fra arbej

Page 20

200703012-2-1Grundlæggende beregninger2-2 Grundlæggende beregningerI dette afsnit beskrives, hvordan du udfører grundlæggende matematiske beregninger

Page 21

20070301Brug af e-tastenBrug e-tasten til at indtaste eksponentialværdier. Du kan også indtaste eksponentialværdier ved hjælp af E-tasten på tastature

Page 22

20070301Tip• Variablen "ans" er en systemvariabel. Du kan få oplysninger om systemvariable under "1-7 Variable og mapper".• Da &q

Page 23

200703012-2-4Grundlæggende beregningerTildeling af en værdi til en variabelUdover at anvende tasten til tildeling af variabel (W, side 1-7-6), kan du

Page 24

20070301IndholdKom godt i gang 1. Udpakning ... 1 2

Page 25

20070301Prioriteret rækkefølge ved beregningerClassPad udfører automatisk beregninger i nedenstående rækkefølge.1 Kommandoer med parenteser (sin(, dif

Page 26

20070301BeregningstilstandeHovedprogrammet har flere forskellige tilstande som beskrevet under "Brug af hovedprogramtilstande" på side 2-1-4.

Page 27

20070301u Brug af knappen u til at skifte mellem standardtilstand og decimal tilstandDu kan trykke på u for at skifte den viste værdi mellem formatet

Page 28

20070301k Kompleks tilstand og reel tilstandDen komplekse tilstand (Complex Mode) er beregnet til beregninger med komplekse tal, mens den reelle tilst

Page 29

200703012-3 Brug af beregningsoversigtenBeregningsoversigten i hovedprogrammets arbejdsområde kan indeholde op til 30 par af udtryk/resultater. Du ka

Page 30

20070301Genberegning af et udtrykDu kan redigere et beregningsudtryk i beregningsoversigten og derefter beregne det resulterende udtryk igen. Hvis du

Page 31

20070301Eksempel 2: Sådan skiftes fra standardtilstand til decimaltilstand (side 2-2-6) efterfulgt af genberegninguClassPad-handling (1) Flyt m

Page 32

20070301Sletning af en del af indholdet i beregningsoversigtenDu kan bruge følgende procedure til at slette en enkelt udtryks/resultatenhed på to linj

Page 33

200703012-4-1Funktionsberegninger2-4 FunktionsberegningerDette afsnit beskriver, hvordan du udfører funktionsberegninger i hovedprogrammets arbejdsom

Page 34

20070301k Trigonometriske funktioner (sin, cos, tan) og inverse trigonometriske funktioner (sin–1, cos–1, tan–1)I de første fire eksempler nedenfor ben

Page 35

20070301 1-7 Variable og mapper ... 1-7-1Mappetyper ...

Page 36

200703012-4-3Funktionsberegningerk Logaritmiske funktioner (log, ln) og eksponentialfunktioner (e, ^, k')ProblemBrug dette tastatur:Handlingmth a

Page 37

200703012-4-4Funktionsberegningerk Hyperbolske funktioner (sinh, cosh, tanh) og inverse hyperbolske funktioner (sinh–1, cosh–1, tanh–1)ProblemBrug det

Page 38

20070301k Andre funktioner (%,, x2, x–1, x!, abs, signum, int, frac, intg, fRound, sRound)ProblemBrug dette tastatur:Handlingmth abc cat 2DHvad er 12%

Page 39

20070301ProblemBrug dette tastatur:Handlingmth abc cat 2DHvad er fortegnet til –3,4567? –1 (signum returnerer –1 for en n

Page 40

20070301u Funktionen "rand" • Funktionen "rand" genererer tilfældige tal. Hvis du ikke angiver et argument, genererer "rand&q

Page 41

200703012-4-8Funktionsberegningeru Kommandoen "RandSeed"• Du kan angive et heltal mellem 0 og 9 som argument til denne kommando. 0 angiver

Page 42

20070301k Permutationer (nPr) og kombinationer (nCr)uSamlet antal permutationeruSamlet antal kombinationerProblemBrug dette tastatur:Handlingmth abc

Page 43

20070301Funktionen "piecewise" returnerer én værdi, når et udtryk er sandt, og en anden værdi, når det er falsk. Syntaksen for funktionen &q

Page 44

20070301k Lighedstegn og ulighedstegn (=, ≠, <, >, <, >)Du kan bruge disse symboler til at udføre et antal forskellige grundlæggende bereg

Page 45

200703012-4-12Funktionsberegningerk Løsninger, der understøttes af ClassPad (TRUE, FALSE, Undefined, No Solution, ∞, const, constn)Løsning Beskrivelse

Page 46

20070301200802013Indhold 2-6 Matrix- og vektorberegninger ... 2-6-1Indtastning af matrixd

Page 47

200703012-4-13Funktionsberegningerk Funktionen Dirac Delta"delta" er funktionen Dirac Delta. Funktionen delta evaluerer numerisk som vist he

Page 48

200703012-4-14Funktionsberegningerk Funktionen Heaviside enhedstrin"heaviside" er kommandoen for Heaviside-funktionen, som kun evaluerer num

Page 49

200703012-4-15Funktionsberegningerk Funktionen GammaFunktionen Gamma kaldes "gamma" på ClassPad.For et heltal n evalueres gamma som vist her

Page 50

200703012-5-1Listeberegninger2-5 ListeberegningerDette afsnit forklarer, hvordan du indtaster data i hovedprogrammet eller Stat Editor, og hvordan du

Page 51

20070301k Operationer på elementer i listevariable Du kan genkalde værdien af alle elementerne i en listevariabel. Hvis værdierne {1, 2, 3} er tildelt

Page 52

20070301Brug af en liste i en beregningDu kan udføre aritmetiske operationer mellem to lister, mellem en liste og et numerisk værdi eller mellem en li

Page 53

200703012-5-4ListeberegningerBrug af en liste til at tildele forskellige værdier til forskellige variablerAnvend fremgangsmåden i dette afsnit, hvis d

Page 54

200703012-6 Matrix- og vektorberegningerDette afsnit forklarer, hvordan du opretter matricer i hovedprogrammet, og hvordan du udfører grundlæggende m

Page 55

20070301k Operationer på elementer i matrixvariable Du kan genkalde værdien af ethvert element i en matrixvariabel. Når dataene 1 23 4 er tildelt

Page 56

20070301k Indtastning af matrixværdier ved hjælp af tastaturet )Med tasterne 6, 7 og 8 på tastaturet ) kan du hurtigt og nemt indtaste matrixdata.Hvis

Page 57

20070301 2-13 Oprettelse af et program i hovedprogrammet ... 2-13-1Kapitel 3 Brug af programmet Graph & Table

Page 58

20070301Tip• I trin (1) i ovenstående procedure tilføjes rækker og kolonner, efterhånden som de bliver nødvendige. Du kan opnå det samme resultat ved

Page 59

20070301 (3) Tryk på 8, og indtast derefter værdierne i den anden matrix. (4) Tryk på w.Eksempel 3: Sådan multipliceres matricen1 23 4med 5u Cl

Page 60

200703012-6-6Matrix- og vektorberegningerTip• Du kan udføre matrixberegninger ved hjælp af kommandoerne i gruppen [Matrix-Calculation] i menuen [Actio

Page 61

200703012-7 Specifikation af en talbaseNår du anvender hovedprogrammet, kan du specificere en standardtalbase (binær, oktal.decimal, hexadecimal) eller

Page 62

20070301• Det følgende er beregningsområderne for hver talbase.Binære værdier: Positive: 0 x 01111111111111111111111111111111 Negative: 100000000

Page 63

20070301Valg af en talbaseSpecifikation af en standardtalbase i hovedprogrammet vil gælde den aktuelle linje (udtryk/resultatpar) og alle efterfølgende

Page 64

20070301• Når du indtaster en værdi i en linje, for hvilken er talbase er specificeret, ændres den indtastede værdi automatisk til den specificerede tal

Page 65

20070301Bitwise-operationerDe herunder anførte logiske operatorer kan anvendes i beregninger.OperatorBeskrivelseand Returnerer resultatet af et bitwis

Page 66

200703012-8-1Brug af menuen Action2-8 Brug af menuen ActionMenuen [Action] gør det lettere at beregne transformations- og udvidelsesfunktioner, differ

Page 67

200703012-8-2Brug af menuen ActionEksempelskærmbillederNedenstående skærmbilleder viser eksempler på, hvordan det indtastede udtryk og outputudtrykke

Page 68

20070301 3-8 Analyse af en funktion, der bruges til at tegne en graf ... 3-8-1Oversigt over menuen G-Solve ...

Page 69

2007030120080201Visning af menuen ActionTryk på [Action] på menulinjen for at få vist den menu med 12 undermenuer, som vises nedenfor.2-8-3Brug af men

Page 70

20070301u simplifyFunktion: Forenkler et udtryk.Syntaks: simplify (Exp/Eq/Ineq/List/Mat [ ) ]• Ineq (ulighed) inkluderer relationsoperatoren "&q

Page 71

200703012-8-5Brug af menuen Actionu rFactorFunktion: Faktoriserer et udtryk op til dets rødder, hvis der findes nogen.Syntaks: rFactor (Exp/Eq/Ineq/Lis

Page 72

200703012-8-6Brug af menuen Actionu tExpandFunktion: Benytter sum- og differensformlerne til at udvide en trigonometrisk funktion.Syntaks: tExpand(Exp

Page 73

200703012-8-7Brug af menuen Actionu propFracFunktion: Transformerer en decimal værdi til den tilsvarende ægte brøkværdi.Syntaks: propFrac (Exp/Eq/Ineq

Page 74

2007030120080201Brug af undermenuen Advancedu solveSe side 2-8-43 angående information om solve.u dSolveSe side 2-8-44 angående information om dSolve.

Page 75

20070301ClassPad understøtter transformation af de følgende funktioner. sin(x), cos(x), sinh(x), cosh(x), xn, x, ex, heaviside(x), delta(x), delta(x

Page 76

20070301Værdierne af a og b afhænger af den videnskabelige disciplin, som kan specificeres med værdien af n (optionel fjerde parameter i Fourier og inv

Page 77

200703012-8-11Brug af menuen Actionu FFT, IFFTFunktion: "FFT" er kommandoen for den hurtige Fourier Transform, og "IFFT" er komman

Page 78

20070301200802012-8-12Brug af menuen ActionUheldigvis er adskillige konventioner i almindelig brug for a og b. For eksempel anvendes (0, 1) i moderne

Page 79

20070301 5-5 Andre funktioner i programmet 3D Graph ... 5-5-1Brug af Trace til at læse grafkoordinater ...

Page 80

200703012-8-13Brug af menuen Actionu diffFunktion: Differentierer et udtryk i forhold til en angivet variabel.Syntaks: diff(Exp/List[,variabel] [ ) ]

Page 81

200703012-8-14Brug af menuen Actionu ∫Funktion: Integrerer et udtryk i forhold til en angivet variabel.Syntaks: ∫ (Exp/List[,variabel] [ ) ] ∫ (Exp/

Page 82

200703012-8-15Brug af menuen Actionu limFunktion: Beregner grænseværdien for et udtryk.Syntaks: lim (Exp/List, variabel, punkt [,retning] [ ) ]Eksempe

Page 83

200703012-8-16Brug af menuen Actionu rangeAppointFunktion: Finder et udtryk eller en værdi, der overholder en betingelse i et bestemt interval.Syntaks

Page 84

200703012-8-17Brug af menuen Action u fMin Funktion: Returnerer minimumpunktet for en funktion inden for et bestemt interval.Syntaks: fMin(Exp[,variab

Page 85

200703012-8-18Brug af menuen Actionu fMax Funktion: Returnerer maksimumpunktet for en funktion inden for et bestemt interval.Syntaks: fMax(Exp[,variab

Page 86

20070301200802012-8-19Brug af menuen Actionu arg Funktion: Returnerer argumentet til et komplekst tal.Syntaks: arg (Exp/Eq/List/Mat [ ) ]Eksempel: Ber

Page 87

200703012-8-20Brug af menuen Actionu conjg Funktion: Returnerer det konjugerende komplekse tal.Syntaks: conjg (Exp/Eq/List/Mat [ ) ]• En ulighed med r

Page 88

20070301200802012-8-21Brug af menuen Actionu compToPol Funktion: Konverterer et komplekst tal til polært format.Syntaks: compToPol (Exp/Eq/List/Mat [

Page 89

200703012-8-22Brug af menuen Actionu seq Funktion: Opretter en liste i overensstemmelse med et numerisk sekvensudtryk.Syntaks: seq (Exp, variabel, sta

Page 90

20070301 7-5 Tegning af graf for statistiske data med to variable ... 7-5-1Tegning af punktdiagram og xy-linjediagram ...

Page 91

20070301u subList Funktion: Udtrækker en bestemt del af en liste til en ny liste.Syntaks: subList (List [,startnummer] [,slutnummer] [ ) ]Eksempel: Ud

Page 92

20070301200802012-8-24Brug af menuen Actionu sortD Funktion: Sorterer elementerne på listen i faldende rækkefølge.Syntaks: sortD (List [ ) ]Eksempel:

Page 93

20070301u min Funktion: Returnerer minimumværdien af et udtryk eller af elementerne på en liste.Syntaks: min (Exp/List-1[, Exp/List-2] [ ) ]Eksempel:

Page 94

200703012-8-26Brug af menuen Actionu mean Funktion: Returnerer gennemsnittet af elementerne på en liste.Syntaks: mean (List-1[, List-2] [ ) ]• "L

Page 95

20070301u Q1 Funktion: Returnerer den første kvartil af elementerne på en liste.Syntaks: Q1 (List-1[, List-2] [ ) ]• "List-2" angiver frekve

Page 96

20070301u variance Funktion: Returnerer variansen af elementerne på en liste.Syntaks: variance (List [ ) ]Eksempel: Beregning af variansen af elemente

Page 97

200703012-8-29Brug af menuen Actionu cuml Funktion: Returnerer de kumulative summer af elementerne på en liste.Syntaks: cuml (List [ ) ]Eksempel: Bere

Page 98

200703012-8-30Brug af menuen Actionu sequence Funktion: Returnerer det polynomium af laveste grad, der svarer til den sekvens, som angives af den indt

Page 99

20070301200802012-8-31Brug af menuen ActionBrug af undermenuen Matrix-CreateUndermenuen [Matrix-Create] indeholder kommandoer til oprettelse af matric

Page 100

200703012-8-32Brug af menuen Actionu fill Funktion: Opretter en matrix med et bestemt antal rækker og kolonner eller erstatter elementerne i en matrix

Page 101

20070301 8-3 Redigering af figurer ... 8-3-1Markering og fjernelse af marke

Page 102

2007030120080201u dim Funktion: Returnerer dimensionerne af en matrix som en liste med to elementer {antal rækker, antal kolonner}.Syntaks: dim (Mat [

Page 103

20070301u norm Funktion: Returnerer matricens Frobenius-norm.Syntaks: norm (Mat [ ) ]Eksempel: Beregning af normen af matricen [[1, 2] [4, 5]] Menuele

Page 104

200703012-8-35Brug af menuen Actionu eigVc Funktion: Returnerer en matrix, hvor hver kolonne er en egenvektor for en kvadratisk matrix.• Da en egenvek

Page 105

200703012-8-36Brug af menuen Actionu QR Funktion: Returnerer QR-dekompositionen af en kvadratisk matrix.Syntaks: QR (Mat, qVariableMem, rVariableMem [

Page 106

20070301u mRowAdd Funktion: Multiplicerer elementerne i en bestemt række i en matrix med et bestemt udtryk og lægger derefter resultatet til en and

Page 107

20070301200802012-8-38Brug af menuen Actionu colNormFunktion: Beregner summen af de absolutte værdier af elementerne i hver kolonne af en matrix og re

Page 108

20070301u augmentFunktion: Returnerer en sammenkædet vektor [Mat-1 Mat-2].Syntaks: augment (Mat-1, Mat-2 [ ) ]Eksempel: Sammenkædning af vektorerne [1

Page 109

20070301u angle Funktion: Returnerer vinklen mellem to vektorer.Syntaks: angle (Mat-1, Mat-2 [ ) ]• Kommandoen kan kun benyttes sammen med en 1 × N- e

Page 110

20070301u toRectFunktion: Returnerer et tilsvarende rektangulært format [x y] eller [x y z].Syntaks: toRect (Mat [,naturligt tal] [ ) ]• Kommandoen ka

Page 111

2007030120080201u toCyl Funktion: Returnerer et tilsvarende cylindriske format [r∠θ z].Syntaks: toCyl (Mat [,naturligt tal] [ ) ]• Kommandoen kan kun

Page 112

Fugue ©1999-2002 Kyoto Software Research, Inc. Alle rettigheder forbeholdes. Firma- og produktnavne, som anvendes i denne brugsvejledning, kan være re

Page 113

20070301 10-4 Arbejde med eActivity-filer... 10-4-1Åbning af en eksisterende eActivity

Page 114

20070301200802012-8-43Brug af menuen Actionu solve Funktion: Returnerer løsningen til en ligning eller ulighed.Syntaks: solve (Exp/Eq/Ineq [,variabel]

Page 115

200703012-8-44Brug af menuen Actionu dSolve Funktion: Løser almindelige differentialligninger af første, anden eller tredje orden eller et system af f

Page 116

200703012-8-45Brug af menuen Actionu eliminate Funktion: Løser én ligning for en variabel og erstatter derefter den samme variabel i et andet udtryk

Page 117

200703012-8-46Brug af menuen Actionu and Funktion: Returnerer resultatet af logisk AND for to udtryk.Syntaks: Exp/Eq/Ineq/List-1 and Exp/Eq/Ineq/List-

Page 118

20070301200802012-8-47Brug af menuen ActionBrug af undermenuen AssistantUndermenuen [Assistant] indeholder to kommandoer, som bruges i assistenttilsta

Page 119

200802012-8-48Brug af menuen Actionu Clear_a_zFunktion: Sletter alle variabelnavne på et enkelt tegn (a-z og A-Z) i den aktuelle mappe.Brug af underme

Page 120

20080201u normCDfFunktion: Returnerer den kumulerede sandsynlighed i en normal fordeling mellem en nedre grænse og en øvre grænse.Syntaks: normCDf (

Page 121

20080201u tCDfFunktion: Returnerer den kumulerede sandsynlighed i en Student-t fordeling mellem en nedre grænse og en øvre grænse.Syntaks: tCDf (ned

Page 122

20080201Menuelement: [Action][Distribution][invChiCDf] Se "Inverse χ2 kumuleret fordeling" på side 7-11-10 angående mere information.u fPDfF

Page 123

200802012-8-52Brug af menuen Actionu binomialCDfFunktion: Returnerer den kumulerede sandsynlighed i en binomialfordeling for at succesen vil ske i e

Page 124

20070301 12-3 Fejlfinding i et program ... 12-3-1Fejlfinding, når der vises en fejl

Page 125

20080201Syntaks: poissonPDf (x, μ [ ) ]Eksempel: Bestemmelse af Poisson-sandsynligheden, når x = 10, μ = 6 Menuelement: [Action][Distribution][poisson

Page 126

20080201u geoPDfFunktion: Returnerer sandsynligheden i en geometrisk, kumuleret fordeling for at succesen vil ske i en specificeret prøve.Syntaks: g

Page 127

20080201Eksempel: Bestemmelse af det mindste antal prøver, når prob = 0,875, pos = 0,5Menuelement: [Action][Distribution][invGeoCDf]Se "Invers ge

Page 128

200703012-9 Brug af menuen Interactive Menuen [Interactive] indeholder de fleste af de kommandoer, som findes på menuen [Action].Hvis du vælger en komma

Page 129

200703012-9-2Brug af menuen Interactive u Sådan faktoriseres der fra menuen Action(1) Tryk på [Action], [Transformation] og [factor]. • Derved indta

Page 130

20070301(4) Tryk på "Definite integral" i dialogboksen for at vælge den. • Derved vises der felter, hvor du kan angive variablen samt den øvr

Page 131

200703012-9-4Brug af menuen Interactive Brug af kommandoen "apply"Kommandoen "apply" findes kun i menuen [Interactive]. Du kan bru

Page 132

200703012-10-1Brug af hovedprogrammet sammen med andre programmer2-10 Brug af hovedprogrammet sammen med andre programmerDu kan få adgang til vinduer

Page 133

200703012-10-2Brug af hovedprogrammet sammen med andre programmerLukning af et andet programs vindueu ClassPad-handling(1) Tryk et sted i det vindue,

Page 134

200703012-10-3Brug af hovedprogrammet sammen med andre programmer(3) Træk pennen hen over "x^2 – 1" i arbejdsområdet for at markere det.(4)

Page 135

20070301Klipning og kopiering ...13-4-11Indsætning ...

Page 136

200703012-10-4Brug af hovedprogrammet sammen med andre programmerBrug af et Graph Editor-vindue (Graph & Table: !, Conics: *, 3D Graph: @, Numeric

Page 137

200703012-10-5Brug af hovedprogrammet sammen med andre programmer(4) Tryk på E for registrere udtrykket.• Det kopierede udtryk vises i naturligt forma

Page 138

200703012-10-6Brug af hovedprogrammet sammen med andre programmeru ClassPad-handling(1) Tryk på ( i arbejdsområdevinduet for at få vist vinduet Stat E

Page 139

200703012-10-7Brug af hovedprogrammet sammen med andre programmer(4) Tryk på vinduet Stat Editor for at aktivere det.• Her kan du se, at list3 indehol

Page 140

20070301(7) Tryk på vinduet Stat Editor for at aktivere det. (8) Rul skærmen til højre, indtil du kan se den tomme liste til højre for "list6&quo

Page 141

200703012-10-9Brug af hovedprogrammet sammen med andre programmerBrug af vinduet Geometry 3Når der er vist et Geometry-vindue, kan du trække værdier o

Page 142

200703012-10-10Brug af hovedprogrammet sammen med andre programmer(5) Træk pennen hen over x2 + y2 = 1 i arbejdsområdet for at markere det.(6) Træk de

Page 143

200703012-10-11Brug af hovedprogrammet sammen med andre programmerkTrækning af en figur fra arbejdsområdet til vinduet GeometryI det følgende kan du s

Page 144

200703012-11-1Brug af Verify2-11 Brug af VerifyVerify er et nyttigt værktøj, når du skal kontrollere, om dine numeriske eller algebraiske ændringer e

Page 145

20070301Menuer og knapper i VerifyI dette afsnit kan du finde grundlæggende oplysninger om menuer, kommandoer og knapper i Verify.Tip• Punkterne i menu

Page 146

20070301 14-4 Tegning af en graf for en differentialligning af N’te orden ... 14-4-1Indtastning af en differentialligning af N’te orden o

Page 147

20070301k Verify-knapperHvis du vil:Skal du trykke på denne Verify-knap:Rydde vinduet Verify (samme som kommandoen Clear All)EÅbne eller gemme en fil (

Page 148

200703012-11-4Brug af Verify (4) Indtast 25 × 3 efter lighedstegnet (=), og tryk på w. (5) Tryk på [OK] for at lukke den viste fejldialogboks. (6)

Page 149

200703012-12 Brug af ProbabilityDu kan anvende Probability til at simulere følgende.• Den terningflade, som vil ligge opad, når en enkelt terning kast

Page 150

20070301Start af ProbabilityStart Probability ved at anvende nedenstående procedure.u ClassPad-handling (1) Tryk på ned-pileknappen helt til højre på

Page 151

200703012-12-3Brug af Probabilityk Menuen EditHvis du vil:Skal du vælge dette element i menuen Edit:Kopiere det aktuelt valgte objekt (forsøg-informat

Page 152

200703012-12-4Brug af ProbabilityBrug af ProbabilityDe følgende eksempler viser de basale trin for anvendelse af Probability.Eksempel 1: Opnåelse af s

Page 153

200703012-12-5Brug af ProbabilityEksempel 2: Opnåelse af produktdataene, når to sekssidede terninger kastes 150 gange(Dette eksempel antager, at du fo

Page 154

200703012-12-6Brug af Probability (3) Konfigurer de følgende indstillinger i dialogboksen.• Replace: Yes (angiver at kuglen lægges tilbage inden næste

Page 155

200703012-13-1Oprettelse af et program i hovedprogrammet2-13 Oprettelse af et program i hovedprogrammetDu kan oprette et program i hovedprogarmmet el

Page 156

200703012-13-2Oprettelse af et program i hovedprogrammetEksempel: Oprettelse af programmet ved navn OCTA, som oprettedes og gemtes under "Oprette

Page 157

2007030113Indhold 15-8 Antal dage ... 15-8-1Antal dage-felt

Page 158

20070301Brug af programmet Graph & TableI programmet Graph & Table kan du indtaste og tegne grafer over ligninger (eller uligheder) med rektan

Page 159

200703013-1 Oversigt over programmet Graph & Table I dette afsnit er der en beskrivelse af konfigurationen af programvinduerne Graph & Table,

Page 160

20070301Du kan også bruge en funktion i vinduet Graph Editor til at generere en taltabel eller en sammenfattende tabel. Taltabeller og sammenfattende

Page 161

200703013-1-3Oversigt over programmet Graph & TableHvis du vil gøre dette:Skal du trykke på denne knap:Eller vælge dette menupunkt: Indtaste en ul

Page 162

200703013-1-4Oversigt over programmet Graph & Tablek Menuer og knapper i vinduet GraphHvis du vil gøre dette:Skal du trykke på denne knap:Eller væ

Page 163

200703013-1-5Oversigt over programmet Graph & TableHvis du vil gøre dette:Skal du trykke på denne knap:Eller vælge dette menupunkt:Få vist koordin

Page 164

200703013-1-6Oversigt over programmet Graph & TableHvis du vil gøre dette:Skal du trykke på denne knap:Eller vælge dette menupunkt:Angive "AN

Page 165

200703013-1-7Oversigt over programmet Graph & TableHvis du vil gøre dette:Skal du trykke på denne knap:Eller vælge dette menupunkt:Gøre vinduet Gr

Page 166

20070301Eksempel 1: Sådan indtaster du funktionen y = 3x2 på Sheet 1 og tegner grafen for den uClassPad-handling (1) Tryk på T i programmenuen. • S

Page 167

200703013-1-9Oversigt over programmet Graph & Table (4) Tryk på $. • Så tegnes grafen for udtrykket. Udtrykket vises i meddelelsesboksen, mens

Page 168

2007030114Indhold 16-8 Angivelse af skrifttype ... 16-8-1 16-9 Angivelse af d

Page 169

20070301Eksempel 2: Sådan indtaster du funktionen r = 3sin2θ i linje 2 af Sheet 1 og tegner grafen for denI eklsempel 1 blev der tegnet en graf

Page 170

200703013-1-11Oversigt over programmet Graph & Table (4) Tryk på $. • Da der er markeringer ud for både "y1" og "r2", tegnes

Page 171

200703013-2-1Brug af vinduet Graph3-2 Brug af vinduet GraphI dette afsnit er der en beskrivelse af de forskellige handlinger, du kan udføre i vinduet

Page 172

200703013-2-2Brug af vinduet Graph Polære koordinater og parametriske koordinaterHvis du vil vælge denne type graf:x-log-grafy-log-grafxy-log-grafS

Page 173

20070301u Vigtigt at vide om View Window-parametre• Der opstår en fejl, hvis du indtaster 0 for tθstep.• Der opstår også en fejl, hvis du indtaster en

Page 174

200703013-2-4Brug af vinduet Graphu Sådan standardiserer du View Window (1) Tryk på T i programmenuen. (2) Tryk på 6. Nu vises dialogboksen View W

Page 175

200703013-2-5Brug af vinduet Graphu Sådan henter du en opsætning fra View Window-hukommelsen (1) Tryk på T i programmenuen. (2) Tryk på 6. Nu vises

Page 176

200703013-2-6Brug af vinduet GraphRulning i vinduet GraphNår du har tegnet en graf, kan du bruge en af disse to måder til at rulle indholdet i vinduet

Page 177

200703013-2-7Brug af vinduet GraphZoom i vinduet GraphClassPad har et stort udvalg af zoomkommandoer, du kan bruge til at forstørre eller formindske e

Page 178

200703013-2-8Brug af vinduet Graphu Sådan bruger du bokszoom Eksempel: Sådan bruger du bokszoom til at forstørre en del af grafen y = (x + 5)(x + 4)(

Page 179

20070301Om denne brugsvejledningI dette afsnit forklares de symboler, der anvendes i denne brugsvejledning til at repræsentere taster, pennehandlinger

Page 180

200703013-2-9Brug af vinduet Graph (6) Indtast 5 for både xFactor og yFactor, og tryk derefter på [OK]. (7) Tryk på T, og brug pennen til at trække

Page 181

200703013-2-10Brug af vinduet GraphkBrug af andre kommandoer i Zoom-menuen Zoomkommandoerne [Auto], [Original], [Square], [Round], [Integer] og [Prev

Page 182

200703013-2-11Brug af vinduet Graphk Gentegning af en grafBrug følgende procedure til at tegne en graf igen, når det er nødvendigt.u ClassPad-handling

Page 183

200703013-3 Lagring af funktionerBrug vinduet Graph Editor til at gemme en funktion i programmet Graph & Table. I dette afsnit er der en beskriv

Page 184

20070301k Vende tilbage til standardnavnene for alle ark Fremgangsmåden nedenfor giver arkene deres oprindelige standardnavne tilbage (Sheet 1 til Sh

Page 185

20070301u ClassPad-handling (1) Tryk på T i programmenuen. (2) Tryk på rullepilen ved siden af "y =" i vinduet Graph Editor, eller tryk på

Page 186

20070301u Sådan gemmes en ligning af typen x = Eksempel: Sådan gemmes x = 3y på linje x4 (1) Tryk på [Type] i vinduet Graph Editor, og tryk dereft

Page 187

20070301Brug af indbyggede funktioner ClassPad er forprogrammeret med de almindeligt benyttede funktioner, der er vist nedenfor. Du kan hente en indby

Page 188

20070301u Sådan lagres et udtryk fra meddelelsesboksen i vinduet Graph Editor (1) Tryk på vinduet Graph for at gøre det aktivt. (2) Udfør en sporfu

Page 189

20070301Sletning af alle Graph Editor-udtrykBenyt følgende fremgangsmåde til at slette alle udtryk på alle Graph Editor-ark og initialisere alle arken

Page 190

20070301Taster, menuer og andre kontrolelementer på skærmen4 Menulinje 4 MenulinjeMenunavne og kommandoer angives i tekst ved at sætte dem i kantede p

Page 191

20070301k Angivelse af den funktion, du vil tegne en graf forDu kan vælge en eller flere funktioner, du vil have tegnet en graf for, ved at markere de

Page 192

20070301k Hurtig tegning af grafen for et udtryk ved hjælp af træk og slipDu kan benytte følgende fremgangsmåde til at tegne en graf for en enkelt fun

Page 193

200703013-3-10Lagring af funktioner (3) Tryk på $. AND Plot OR Plot

Page 194

200703013-3-11Lagring af funktioner k Skyggelægning af den region, som er afgrænset af to udtrykDu kan skyggelægge den region, der er afgrænset af to

Page 195

200703013-3-12Lagring af funktioner k Brug af dialogboksen Draw Shade til at skyggelægge den region, der er afgrænset af to udtrykI dette tilfælde ind

Page 196

200703013-3-13Lagring af funktioner k Slip af et udtryk fra arbejdsområdet i hovedprogrammet på vinduet Graph• Du kan tegne en graf for et polært koor

Page 197

200703013-3-14Lagring af funktioner Lagring af Graph Editor-data i grafhukommelsenI grafhukommelsen kan du gemme alle udtryk og relaterede oplysninger

Page 198

200703013-4 Brug af Table & Graph I programmet Graph & Table er der et "tabelvindue" til visning af taltabeller og sammenfattende t

Page 199

20070301u Sådan genereres en taltabel ved at angive et interval af værdier for x ved hjælp af dialogboksen Table InputEksempel: Sådan genereres en ta

Page 200

20070301u Sådan genereres en taltabel ved at tildele listeværdier til x (1) Opret og gem listen med de værdier, der skal tildeles. list1 = 1, 2, 3

Page 201

200703015 VærktøjslinjeHandlinger med knapper på værktøjslinjen angives med illustrationer, som ligner de knapper, du skal trykke på. Eksempel 1: Tryk

Page 202

20070301k Vigtigt at vide om tabelgenerering • Tabelgenerering udføres ved hjælp af den aktuelt valgte funktion, der er af den aktuelle funktionstype,

Page 203

20070301Tip• Der vises en fejlmeddelelse, og indholdet i taltabellen ændres ikke, hvis du indtaster en ulovlig værdi for x (f.eks. 6 ÷ 0). • Dataene i

Page 204

200703013-4-6Brug af Table & Graph u Sådan tilføjes en linje i en taltabel (1) Tryk på x-værdien for den sidste linje i taltabellen. (2) Tryk

Page 205

20070301Generering af en taltabel og brug at den til at tegne en grafNår du har brugt en funktion til at generere en taltabel, kan du bruge værdierne

Page 206

20070301 (6) Angiv graftypen.• Hvis du vil angive en forbindelsesgraf, skal du trykke på [Graph] og derefter på [G-Connect] eller trykke på $. Hvis

Page 207

20070301 (2) Tryk på a og derefter på [Table to List].• Derved vises en dialogboks, hvor du kan indtaste et variabelnavn. 3-4-9Brug af Table & G

Page 208

20070301uAngivelse af alle x-værdierMed denne metode genereres en referencetabel ved at slå data op, der er gemt i en liste. En LIST-variabel bruges

Page 209

20070301 (4) Tryk på [Memory] og derefter på [Auto]. • Det får alle indstillingerne i dialogboksen View Window til at blive ændret til "Auto&quo

Page 210

20070301• Hvis du trykker på $ her, tegnes der en graf for funktionen med de View Window-indstillinger, der automatisk er konfigureret til generering a

Page 211

20070301• I dette eksempel angiver vi xmin = –0,5 og xmax = 2. (5) Tryk på knappen [OK] for at lukke dialogboksen View Window. (6) Tryk på 4. • Så

Page 212

20070301Kom hurtigt i gang1-1 Generel vejledning1-2 Tænd og sluk1-3 Brug af ikonpanelet1-4 Integrerede programmer 1-5 Grundlæggende funktioner i

Page 213

20070301k Generering af en sammenfattende tabel ved angivelse af alle værdierne for xI begge foregående eksempler udføres genereringen af den sammenf

Page 214

20070301 (5) Tryk på vinduet Graph Editor for at gøre det aktivt. (6) Tryk på 4. • Så starter genereringen af den sammenfattende tabel ved hjælp af

Page 215

200703013-5 Ændring af en graf En graf kan ændres dynamisk, når du ændrer dens koefficienter og/eller variable. Programmet Graph & Table indeholde

Page 216

200703013-5-2Ændring af en graf Hvis du vil gøre dette:Trykke på den højre grafstyringspil.Trykke på den venstre grafstyringspil.Skal du gøre følgende

Page 217

20070301 (9) Tryk på grafstyringspilen ned for at gøre grafen aktiv, hvis du vil ændre y2-grafen (2x + 1). • Du kan bruge markørtasterne op og ned e

Page 218

20070301Samtidig ændring af flere grafer ved ændring af fælles variable (Dynamic Modify)Benyt nedenstående fremgangsmåde til at ændre værdierne af en e

Page 219

20070301 (10) Tryk på [OK].• Dette viser en advarselsdialogboks (WARNING!) til overskrivning af variabel a.3-5-5Ændring af en graf (14) Tryk på p

Page 220

20070301 (3) Tryk på [OK].• Derved tegnes der grafer for funktionerne under anvendelse af de startværdier a og b for variablene, du har angivet i dia

Page 221

20070301Rydde figurer og tekst, som du har tilføjet ved hjælp af tegnefunktionen Tegne et punkt i vinduet Graph Tegne en linje i vinduet GraphSkrive

Page 222

20070301u Sådan tegnes en linje i vinduet Graph (1) Tryk på [Analysis], [Sketch] og [Line], mens vinduet Graph er aktivt. (2) Tryk først på linjens

Page 223

2007030120080201Kom godt i gangI dette afsnit fi nder du vigtige oplysninger, som du skal være bekendt med, før du bruger ClassPad for første gang.1. U

Page 224

200703011-1 Generel vejledningForside1-1-1Generel vejledningSideBagside# $P @!1678923450=(),(–)x z^y�÷−+EXEKeyboardON/OFFClears m M r S h7410852963.EX

Page 225

20070301u Sådan tegnes en tangentlinje til en graf Eksempel: Sådan tegnes en tangentlinje til grafen y = x2 – x – 2 for x = 1 (1) Indtast og gem y

Page 226

20070301u Sådan tegnes en graf for den inverse funktion Eksempel: Sådan tegner du y = x2 – x – 2 og overlejrer den med x = y2 – y – 2 (1) Indtast o

Page 227

20070301u Sådan tegnes en lodret eller vandret linje Eksempel: Sådan tegnes en lodret linje med x = 2 (1) Tryk på [Analysis], [Sketch] og [Vertical

Page 228

200703013-7 Brug af Trace Med sporfunktionen Trace kan du flytte en markør langs en graf og få vist koordinaterne for den aktuelle placering af markør

Page 229

20070301• Du kan også flytte markøren til et bestemt punkt ved at indtaste koordinaterne. Hvis du trykker på en taltast, åbnes en dialogboks, hvor du k

Page 230

20070301Sammenkædning af sporing og en taltabelI dette afsnit er der en beskrivelse af, hvordan du kan sammenkæde bevægelsen af spormarkøren og værdie

Page 231

20070301Generering af værdier i en taltabel ud fra en graf Med funktionen "Graph-to-Table" kan du tage koordinatværdierne for den aktuelle m

Page 232

20070301 (4) Tryk på vinduet Graph for at gøre det aktivt. Derefter skal du trykke på [Analysis] og [Trace]. • Derved vises en markør på grafen. (5

Page 233

200703013-8 Analyse af en funktion, der bruges til at tegne en grafClassPad indeholder funktionen G-Solve, som du kan bruge til at udføre forskellige

Page 234

20070301Brug af kommandoerne i menuen G-Solve I dette afsnit er der en beskrivelse af, hvordan de forskellige kommandoer i menuen [G-Solve] anvendes.

Page 235

20070301Generel vejledningTallene ved siden af nedenstående elementer svarer til tallene i illustrationen på side 1-1-1.Forside1 Berøringsskærm Berøri

Page 236

20070301u Sådan findes en funktions minimumværdi, maksimumværdi, f Max, f Min, y-skæringspunkt og vendepunkt Eksempel: Sådan tegner du en graf for

Page 237

20070301u Sådan findes skæringspunktet for to grafer Eksempel: Sådan tegner du grafer for funktionerne y = x + 1 og y = x2 og finder deres skæringsp

Page 238

20070301u Sådan bestemmes koordinaterne for et bestemt punkt på en graf Eksempel: Sådan tegner du en graf for funktionen y = x (x + 2)(x – 2) og finde

Page 239

20070301u Sådan finder du det bestemte integral for et bestemt interval Eksempel: Sådan tegner du en graf for funktionen y = x(x + 2)(x – 2) og finder

Page 240

20070301u Sådan findes afstanden mellem to punkter (1) Tryk på vinduet Graph for at gøre det aktivt. (2) Tryk på [Analysis], [G-Solve] og derefter p

Page 241

200703013-8-8Analyse af en funktion, der bruges til at tegne en graf (2) Indtast og gem funktionen y1 = x3 – 1 på linje y1 i vinduet Graph Editor, og

Page 242

20070301 (4) Tryk på 1.• Derved vises en dialogboks, hvor du kan indtaste et interval af værdier for x, hvor 1 angiver den nedre grænse på x-aksen (L

Page 243

20070301Brug af programmet Conics (keglesnit)Programmet Conics giver dig mulighed for at tegne cirkler, parabler, ellipser og hyperbler. Du kan også b

Page 244

200703014-1 Oversigt over programmet Conics (keglesnit)I dette afsnit er der en beskrivelse af konfigurationen af vinduerne i programmet Conics, og d

Page 245

200703014-1-2Oversigt over programmet Conics (keglesnit) • I vinduet Conics Editor kan der være indtastet én ligning ad gangen. Programmet Conics ind

Page 246

200703019 Tastatur Brug disse taster til at indtaste de værdier og operatorer, der er angivet på tasterne. Du kan få yderligere oplysninger under &quo

Page 247

200703014-1-3Oversigt over programmet Conics (keglesnit) k Menuer og knapper i vinduet Conics GraphI det følgende beskrives de handlinger, du kan udf

Page 248

20070301Tip• Kommandoerne [Tangent], [Normal] og [Inverse] i funktionen Sketch i programmet Graph & Table findes ikke i programmet Conics. • Funkti

Page 249

200703014-2-1Indtastning af ligninger 4-2 Indtastning af ligninger I dette afsnit er der en beskrivelse af de forskellige måder, du kan indtaste lign

Page 250

200703014-2-2Indtastning af ligninger u Sådan indtastes en ligning ved hjælp af en standardformel for keglesnitEksempel: Sådan bruges en standardform

Page 251

200703014-2-3Indtastning af ligninger Manuel indtastning af en ligning Hvis du vil indtaste en ligning manuelt, skal du gøre vinduet Conics Editor akt

Page 252

200703014-3-1Tegning af en keglesnitsgraf4-3 Tegning af en keglesnitsgrafI dette afsnit er der eksempler, der viser, hvordan forskellige typer kegles

Page 253

200703014-3-2Tegning af en keglesnitsgrafEksempel 2: Sådan tegnes parablen x = y2 + 2y + 3 u ClassPad-handling (1) Vælg "X = AY2 + BY + C"

Page 254

20070301k Tegning af en parabel, der åbner sig lodret En parabel med lodret akse har hovedaksen parallel med y-aksen. Der er to mulige ligninger for e

Page 255

200703014-3-4Tegning af en keglesnitsgrafTegning af en cirkel Der er to standardformler for keglesnit, du kan bruge til at tegne en cirkel. Den ene er

Page 256

20070301k Tegning af en cirkel ved at angive koefficienterne for en generel ligning Eksempel: Sådan tegnes cirklen x2 + y2 + 4x – 6y + 9 = 0 u ClassPa

Page 257

20070301Vigtigt!• Pas på, at pennen ikke bliver væk eller anbragt forkert. Opbevar pennen i holderen i højre side af ClassPad, når du ikke bruger den.

Page 258

200703014-3-6Tegning af en keglesnitsgrafTegning af en hyperbelDer kan tegnes en hyperbel med vandret eller lodret akse. Hyperbeltypen bestemmes af ho

Page 259

200703014-3-7Tegning af en keglesnitsgrafk Tegning af en hyperbel, der åbner sig lodret Standardformlen for en hyperbel med lodret akse er:uClassPad-

Page 260

200703014-3-8Tegning af en keglesnitsgrafTegning af et generelt keglesnit Med den generelle ligning Ax2 + Bxy + Cy2 + Dx + Ey + F = 0 kan du tegne en

Page 261

200703014-4-1Brug af Trace til at aflæse grafkoordinater4-4 Brug af Trace til at aflæse grafkoordinaterMed sporfunktionen Trace kan du flytte en markør

Page 262

200703014-5-1Brug af G-Solve til at analysere en keglesnitsgraf4-5 Brug af G-Solve til at analysere en keglesnitsgrafMenuen G-Solve indeholder komman

Page 263

200703014-5-2Brug af G-Solve til at analysere en keglesnitsgrafBrug af kommandoerne i menuen G-SolveI det følgende er der nogle eksempler på, hvordan

Page 264

200703014-5-3Brug af G-Solve til at analysere en keglesnitsgrafu Sådan findes ledelinjen for parablen x = 2(y – 1)2 – 2 [Analysis] – [G-Solve] – [Dir

Page 265

20070301u Sådan findes asymptoterne til denne hyperbel [Analysis] – [G-Solve] – [Asymptotes]u Sådan findes excentriciteten for ellipsen [Analysis] –

Page 266

20070301u Find x-koordinaten, når y-koordinaten er 0, for hyperblen [Analysis] – [G-Solve] – [x-Cal]Tip• Hvis der er to x-ko

Page 267

20070301Brug af programmet 3D Graph Med programmet 3D Graph kan du tegne en 3-dimensional graf for en ligning i formen z = f(x, y) eller for en parame

Page 268

200703011-2 Tænd og slukTænd Du kan tænde ClassPad ved enten at trykke på o-tasten eller trykke med pennen på berøringsskærmen. • Hvis ClassPad tænde

Page 269

200703015-1 Oversigt over programmet 3D Graph I dette afsnit beskrives konfigurationen af programmet 3D Graph, og du får grundlæggende oplysninger om

Page 270

200703015-1-2Oversigt over programmet 3D Graph Menuer og knapper i programmet 3D Graph Dette afsnit beskriver de funktioner, du kan udføre vha. menuer

Page 271

200703015-1-3Oversigt over programmet 3D Graph k Menuer og knapper i 3D Graph-vinduet I det følgende beskrives de menu- og knapfunktioner, du kan udfø

Page 272

20070301Statuslinjen i programmet 3D Graph Statuslinjen nederst i programmet 3D Graph viser den aktuelle vinkelenhed og indstillingen for [Complex For

Page 273

200703015-2-1Indtastning af et udtryk 5-2 Indtastning af et udtrykBrug 3D Graph Editor-vinduet til at indtaste udtryk i programmet 3D Graph. Brug af

Page 274

200703015-2-2Indtastning af et udtryk Lagring af en funktionDu kan indtaste en ligning i formen z = f(x, y) eller en parametrisk ligning.Eksempel: Så

Page 275

200703015-3-1Tegning af en 3D-graf5-3 Tegning af en 3D-grafDette afsnit beskriver, hvordan du tegner en 3D-graf, og hvordan du ændrer vinklen på en g

Page 276

20070301200802015-3-2Tegning af en 3D-graf • Dette er de tilladte intervaller for de viste View Window-parametre: xgrid og ygrid: 2 til 50, a

Page 277

20070301Eksempel på 3D-grafEksempel 1: Tegning af grafen for den hyperbolske paraboloide z = x2/2 – y2/8. u ClassPad-handling (1) Aktiver 3D Graph Ed

Page 278

200703015-3-4Tegning af en 3D-grafEksempel 2: Tegning af en graf for en parametrisk ligningu ClassPad-handling (1) Aktiver 3D Graph Editor-vinduet i

Page 279

200703011-2-2Tænd og sluk Begrænsning af dvaletilstandens varighedDu kan benytte indstillingen [Power Save Mode] (se side 16-6-1) til at begrænse den

Page 280

200703015-3-5Tegning af en 3D-grafk Markering af funktion, der skal afbildes med en graf I programmet 3D Graph kan du kun tegne grafen for én funktio

Page 281

200703015-4-1Arbejde med en graf i 3D Graph-vinduet5-4 Arbejde med en graf i 3D Graph-vinduetDette afsnit beskriver, hvordan du forstørrer og forminds

Page 282

200703015-4-2Arbejde med en graf i 3D Graph-vinduet• Hvis du vil se grafens x-z-plan, skal du trykke på [Zoom] og derefter på [View-y], eller du skal

Page 283

200703015-4-3Arbejde med en graf i 3D Graph-vinduetAutomatisk rotering af en grafDu kan bruge følgende procedure til at rotere en graf automatisk i ca

Page 284

200703015-5-1Andre funktioner i programmet 3D Graph5-5 Andre funktioner i programmet 3D GraphBrug af Trace til at læse grafkoordinaterNår du starter s

Page 285

200703015-5-2Andre funktioner i programmet 3D GraphBeregning af en z-værdi for bestemte x- og y-værdier eller s- og t-værdierBrug følgende procedure t

Page 286

200703015-5-3Andre funktioner i programmet 3D GraphBrug af træk-og-slip til at tegne en 3D-grafHvis en ligning i formen z = f (x, y) slippes i 3D Grap

Page 287

200703016Brug af programmet SequenceProgrammet Sequence indeholder en række værktøjer, som du skal bruge, når du arbejder med eksplicitte og rekursive

Page 288

200703016-1-1Oversigt over programmet Sequence6-1 Oversigt over programmet SequenceI dette afsnit beskrives konfigurationen af programmet Sequence, og

Page 289

200703016-1-2Oversigt over programmet SequenceMenuer og knapper i programmet Sequence Dette afsnit beskriver de funktioner, du kan udføre vha. menuer

Page 290

200703011-3 Brug af ikonpaneletIkonpanelet med syv permanente ikoner findes under berøringsskærmen. Hvis du trykker på et ikon, udføres den funktion,

Page 291

200703016-1-3Oversigt over programmet SequenceHvis du vil gøre dette:Skal du trykke på denne knap: Oprette en tabel med ordnede arkOprette en aritmeti

Page 292

20070301k Menuer og knapper i Sequence Graph-vinduetMenuen EditKommandoerne i denne menu er identiske med dem, der er beskrevet for menuen [Edit] i Se

Page 293

20070301Indtaste funktionen "rSolve"rSolveIndtaste funktionen "Σ"Hvis du vil gøre dette:Skal du vælge dette element i menuen Calc:

Page 294

20070301Statuslinjen i programmet Sequence Statuslinjen nederst i programmet Sequence viser den aktuelle vinkelenhed og indstillingen for [Complex For

Page 295

200703016-2 Indtastning af et udtryk i programmet Sequence I programmet Sequence indtaster du udtryk vha. menuer og knapper, men uden skærmtastaturet

Page 296

200703016-3 Rekursiv og eksplicit sekvensClassPad understøtter tre typer sekvensudtryk: an+1=, an+2= og anE. Generering af en taltabel Ud over tabell

Page 297

20070301 (8) Tryk på rullepilen ud for #, og vælg derefter ` for at oprette tabellen. k Andre tabeltyperI det følgende kan du se, hvordan vinduet ser

Page 298

20070301Tegning af en graf for en rekursion Du kan tegne grafen for et udtryk som en forbindelsesgraf (G-Connect) eller som en plotgraf (G-Plot). Ekse

Page 299

20070301 (7) Konfigurer View Window-indstillingerne som vist nedenfor. xmin = 0 xmax = 6 xscale = 1 xdot: (Angiv automatisk indstilling). ymin = –1

Page 300

20070301Bestemmelse af det generelle udtryk for et rekursionsudtrykI følgende procedure konverteres en sekvens, der er udtrykt med et rekursionsudtryk

Page 301

200703011-4 Integrerede programmer Hvis du trykker på m på ikonpanelet, vises programmenuen. I nedenstående tabel vises ikonmenunavnene på de integre

Page 302

20070301Beregning af summen af en sekvens Udfør følgende trin, når du vil bestemme summen af et specifikt interval i sekvensen i et rekursionsudtryk el

Page 303

200703016-4 Brug af LinkTraceNår vinduerne Table og Graph er vist, kan du aktivere LinkTrace. Det gør du ved at trykke i Table-vinduet for at aktiver

Page 304

200703016-5-1Tegne et spindelvævsdiagram6-5 Tegne et spindelvævsdiagramDen her beskrevne fremgangsmåde kan anvendes til at indtaste en sekvens og teg

Page 305

20070301Brug af programmet Statistics Dette kapitel beskriver, hvordan du bruger programmet Statistics. Du kan bruge programmet Statistics til at udf

Page 306

200703017-1-1Oversigt over programmet Statistics7-1 Oversigt over programmet StatisticsI dette afsnit beskrives konfigurationen af programmet Statisti

Page 307

20070301Start af programmet StatisticsBrug følgende procedure til at starte programmet Statistics.u ClassPad-handling Tryk på I i programmenuen. Her

Page 308

20070301Menuer og knapper i Stat Editor-vinduetDette afsnit beskriver de funktioner, du kan udføre vha. menuer og knapper i Stat Editor-vinduet i prog

Page 309

20070301Statuslinjen i Stat Editor-vinduetStatuslinjen nederst i Stat Editor-vinduet viser den aktuelle indstilling for vinkelenhed (side 1-9-5), Vie

Page 310

200703017-2-1Brug af Stat Editor7-2 Brug af Stat EditorLister spiller en meget vigtig rolle i statistiske beregninger i ClassPad. Dette afsnit giver

Page 311

20070301k Oprettelse af en liste En liste starter med et standardnavn som "list1", "list2", "list3" osv. Med Stat Editor

Page 312

20070301Hvis du vil udføre denne type handling:Skal du vælge dette ikon:Se kapitel:• Udveksle data med en anden ClassPad, en computer eller en anden

Page 313

20070301u Sådan springer du til den første eller sidste linje i en liste (1) Marker en celle i listen. (2) Tryk på [Edit] i menulinjen. (3) Vælg e

Page 314

20070301k Lukning af en listeNår du lukker en liste, gemmes den under sit aktuelle listenavn (variabelnavn).Du kan lukke en liste på to forskellige må

Page 315

20070301 (2) Indtast de ønskede data. Sådan indtastes en værdi• Brug det almindelige tastatur eller skærmtastaturet, som vises, når du trykker på

Page 316

200703017-2-6Brug af Stat Editoru Sådan batchindtastes et sæt data Eksempel: Sådan indtastes værdierne 1, 2 og 3 i "list1" (1) Marker cel

Page 317

20070301Redigering af listeindholdBrug procedurerne i dette afsnit til at slette og indsætte elementer, til at slette data og til at sortere data. u

Page 318

20070301Tip• Bemærk, at cellerne i de andre lister ikke påvirkes, når du indsætter en celle. Hvis du indsætter en celle i en liste, der er justeret i

Page 319

20070301Styring af antal viste listekolonnerDu kan bruge følgende procedurer til at styre, hvor mange listekolonner der vises i vinduet i programmet S

Page 320

200703017-3 Før du forsøger at tegne en statistisk graf Før du tegner en statistisk graf, skal du konfigurere dens "StatGraph-opsætning" ved

Page 321

20070301Konfiguration af StatGraph-opsætninger Brug nedenstående procedure til at åbne dialogboksen Set StatGraphs og konfigurere de ni StatGraph-opsætn

Page 322

20070301u XListTryk på rullepilen, og vælg derefter navnet på den liste ("list1" til "list6" eller et listenavn, du har angivet),

Page 323

20070301• Få vist programmer sorteret i grupper (Additional Applications, All Applications) Se under "Brug af programgrupper" nedenfor. •

Page 324

200703017-3-4Før du forsøger at tegne en statistisk graf • Standardindstillingen for frekvens er 1. Hvis du angiver en liste, der bevirker, at hver da

Page 325

200703017-4 Tegning af graf for statistiske data med en variabelData med en variabel er data, som består af en enkelt variabel. Hvis du f.eks. forsøg

Page 326

200703017-4-2Tegning af graf for statistiske data med en variabel Median-boks-graf (MedBox) Denne graftype kaldes ofte en "Box and Whisker"-

Page 327

200703017-4-3Tegning af graf for statistiske data med en variabel k Grafparameterindstillinger (side 7-3-3, 7-3-4)• [XList] angiver listen med de data

Page 328

200703017-4-4Tegning af graf for statistiske data med en variabel Tryk på [OK].eDer vises en dialogboks som ovenstående, før grafen tegnes. Du kan bru

Page 329

200703017-5 Tegning af graf for statistiske data med to variable I statistiske data med to variable er der to værdier for hvert dataelement. Et eksem

Page 330

20070301 (9) Tryk på y for at tegne xy-linjegrafen.7-5-2Tegning af graf for statistiske data med to variable Tegning af en regressionsgrafBrug neden

Page 331

200703017-5-3Tegning af graf for statistiske data med to variable (6) Tryk på [Calc] [Logarithmic Reg]. (7) Tryk på [OK]. (8) Tryk på [OK] "

Page 332

20070301Eksempel 2: Indtast de to datasæt, som er vist nedenfor (som er de samme som i eksempel 1), og tegn derefter regressionsgrafen uden at udf

Page 333

20070301Tegning af en lineær regressionsgrafLineær regression anvender metoden mindste kvadrater til at bestemme den ligning, der bedst passer på data

Page 334

200703012. Fastgørelse og fjernelse af frontdæksletu Sådan fjernes frontdæksletFør du bruger ClassPad, skal du fjerne frontdækslet og sætte det på bag

Page 335

20070301u ClassPad-handling (1) På ikonpanelet skal du trykke på m for at få vist programmenuen. (2) Tryk på øverst til venstre i programmenuen.•

Page 336

20070301Tegning af en median-median-graf Når du har mistanke om, at dataene indeholder ekstreme værdier, bør du bruge median-median-grafen (som er bas

Page 337

20070301Tegning af andengrads-, tredjegrads- og fjerdegradsregressionsgrafer Du kan tegne en anden-, tredje- eller fjerdegradsregressionsgraf ud fra d

Page 338

20070301Tredjegradsregression Formelmodel: y = a·x3 + b·x2 + c·x + d a : tredjegradsregressionskoefficient b : andengradsregressionskoeffici

Page 339

20070301Tegning af en logaritmisk regressionsgrafLogaritmisk regression udtrykker y som en logaritmisk funktion af x. Den normale logaritmiske regress

Page 340

20070301Tegning af en eksponentiel regressionsgraf ( y = a·eb·x)Eksponentiel regression kan bruges, når y er proportional med eksponentialfunktionen f

Page 341

20070301Tegning af en eksponentiel regressionsgraf ( y = a·bx) Eksponentiel regression kan bruges, når y er proportional med eksponentialfunktionen f

Page 342

20070301Tegning af en regressionsgraf opløftet til potens ( y = a·xb)Regression opløftet til potens kan bruges, når y er proportional med eksponential

Page 343

20070301Dette er formelmodellen for sinusformet regression. y = a·sin(b·x + c) + dTip• Sørg for, at "Radian" er valgt for indstillingen

Page 344

200703017-5-14Tegning af graf for statistiske data med to variable Dette er formelmodellen for logistisk regression. • MSe = Σ1n – 2 1 + a·e-b·xi Ci

Page 345

20070301 Overlejring af en funktionsgraf på en statistisk grafDu kan overlejre en eksisterende statistisk graf med en funktionsgraf. Eksempel: Indtas

Page 346

200703011-5 Grundlæggende funktioner i integrerede programmerI dette afsnit forklares grundlæggende oplysninger og funktioner, som er fælles for alle

Page 347

200703017-6 Brug af værktøjslinjen i det statistiske grafvindueDet følgende beskriver, hvordan du kan udføre forskellige funktioner vha. værktøjslinj

Page 348

200703017-7 Udførelse af statistiske beregningerDu kan udføre statistiske beregninger uden af tegne en graf ved at trykke på [Calc] i menulinjen [One

Page 349

20070301Visning af resultatet af statistiske beregninger med to variableUd over grafer kan du bruge følgende procedure til at få vist statistiske para

Page 350

20070301Visning af resultater af regressionsberegninger Hvis du vil have vist resultatet af regressionsberegninger, skal du trykke på [Calc] i menulin

Page 351

20070301u Sådan får du vist systemvariabelværdier i "residual" 7-7-4Udførelse af statistiske beregninger (1) Tryk her. (2) Tryk her, og in

Page 352

200703017-8 Udførelse af test og beregning af konfidensintervaller og fordelingerDu kan anvende en guide til at udføre test, beregninger af konfidensin

Page 353

200703017-8-2Udførelse af test og beregning af konfidensintervaller og fordelingerkEksempel 1: 1-Sample Z-testµ condition : ≠µ0 : 0σ : 3o: 24,5n :

Page 354

20070301kEksempel 2: Two-Way ANOVAVærdierne i tabellen nedenfor er målingsresultater, der viser, hvordan holdbarheden af metalprodukter påvirkes af

Page 355

200703017-8-4Udførelse af test og beregning af konfidensintervaller og fordelinger (10) Tryk på p. Ovenstående resultater viser, at en ændring i tidsf

Page 356

200703017-9-1Test7-9 TestDet følgende er en liste over test og en beskrivelse af, hvad de tester for.Navn på test BeskrivelseZ TestZ Test stiller en

Page 357

20070301Når du anvender to vinduer, kaldes det aktuelt valgte vindue (det vindue, hvor du kan udføre handlinger) det "aktive vindue". Indhol

Page 358

20070301Navn på test BeskrivelseANOVATester den hypotese at populationsmiddelværdierne af flere populationer er ens.One-Way ANOVATester forholdet melle

Page 359

200703017-9-3TestBeregningsresultatμ ≠ 0 : testbetingelsez : z-værdi p : p-værdio: middelværdi for stikprøvedataxσn–1: stikprøvestandardafvigel

Page 360

20070301 2-Sample Z TestMenu: [Test]-[Two-Sample ZTest]Beskrivelse: Tester en hypotese i forhold til populationsmiddelværdien for to populationer, nå

Page 361

20070301EksempelPrøve A Prøve BStørrelse 40 45Standardafvigelse 23,16 18,51Middelværdi 65,43 71,87• Anvendelse af Guiden Statistik(1) Tryk på [Calc] o

Page 362

200703017-9-6TestDefinition af ledProp condition : testbetingelse med stikprøveproportion ("≠" angiver tohalet test, "<" angive

Page 363

20070301Definition af ledp1 condition : testbetingelser med stikprøve ("≠" angiver tohalet test, "<" angiver ethalet test, hvo

Page 364

20070301k t Test1-Sample t TestMenu: [Test]-[One-Sample TTest]Beskrivelse: Tester en hypotese i forhold til en populationsmiddelværdi, når population

Page 365

20070301(7) Tryk på $ for at få vist grafen.Eksempel 2 (beregning med parameter) Standardafvigelse: 80,6Middelværdi: 295,6Prøvestørrelse: 9Estimeret

Page 366

200703012-Sample t TestMenu: [Test]-[Two-Sample TTest]Beskrivelse: Denne kommando sammenligner populationsmiddelværdierne for to populationer, når po

Page 367

200703017-9-11TestBeregningsresultatμ1 ≠ μ2 : testbetingelset : t-værdip : p-værddf : frihedsgradero1 : middelværdi for data i stikprøve 1o2 : mid

Page 368

20070301Eksempel 2: Valg af [lim], som fi ndes i undermenuen [Calculation] i menuen [Action]. u ClassPad-handling (1) Tryk på [Action]. (2) Tryk p

Page 369

20070301Indtastningseksempel:Syntaks 1 (listeformat)TwoSampleTTest "<",list1,list2,1,1,OffSyntaks 2 (parameterformat)TwoSampleTTest &qu

Page 370

200703017-9-13TestEksempel list1 : { 38, 56, 59, 64, 74 } list2 : { 41, 63, 70, 72, 84 }• Anvendelse af Guiden Statistik(1) Indtast data til [list1]

Page 371

200703017-9-14TestBeregningsresultatχ2 :χ2-værdip : p-værdidf : frihedsgraderEksempel a = 11 68 3 9 23 5• Anvendelse a

Page 372

200703017-9-15TestDefinition af ledσ1 condition: testbetingelser med populationsstandardafvigelse ("≠" angiver tohalet test, "<"

Page 373

200703017-9-16TestIndtastningseksempelSyntaks 1 (listeformat)TwoSampleFTest "≠",list1,list2,1,1Syntaks 2 (parameterformat)TwoSampleFTest &

Page 374

200703017-9-17TestuProgrammet Program, eActivity eller hovedprogrammetKommando: OneWayANOVAKommandosyntaks FactorList(A), DependentListIndtastningse

Page 375

200703017-9-18TestEksempelFaktor B1 Faktor B2Faktor A1 14,5, 11, 10,8, 14,3, 10 (list1) 16,5, 18,4, 12,7, 14, 12,8 (list2)Faktor A2 21, 18,5, 15,2, 17

Page 376

200703017-10-1Konfidensintervaller7-10 KonfidensintervallerEt konfidensinterval er et interval af værdier, som har en specificeret sandsynlighed for at i

Page 377

20070301Kommandoliste for konfidensintervallerk Z Confidence Interval1-Sample Z IntervalMenu: [Interval]-[One-Sample ZInt]Beskrivelse: Denne kommando fi

Page 378

20070301Eksempel 2 (beregning med parameter)Middelværdi: 300Prøvestørrelse: 6Populationsstandardafvigelse: 3Signifikansniveau: 5% (= konfidensniveau: 95

Page 379

20070301Brug af menuen O Menuen Ovises øverst til venstre i vinduet for hvert program, undtagen for systemprogrammet. Du kan få adgang til menuen O v

Page 380

20070301Definition af ledC-Level : konfidensniveau (0 < C-Level < 1)σ1 : populationsstandardafvigelse for stikprøve 1 (σ1 > 0)σ2 : populatio

Page 381

20070301Indtastningseksempel:Syntaks 1 (listeformat)TwoSampleZInt 0.95,15.5,13.5,list1,list2,1,1Syntaks 2 (parameterformat)TwoSampleZInt 0.95,1,1.5,

Page 382

200703017-10-6KonfidensintervalleruProgrammet Program, eActivity eller hovedprogrammetKommando: OnePropZIntKommandosyntaks C-Level-værdi, x-værdi, n-

Page 383

20070301EksempelData 1: 49, prøvestørrelse: 61Data 2: 38, prøvestørrelse: 62Signifikansniveau: 5% (= konfidensniveau: 95%)• Anvendelse af Guiden Statist

Page 384

20070301BeregningsresultatLeft : nedre grænse for interval (til venstre)Right : øvre grænse for interval (til højre)o : middelværdi for stikprøveda

Page 385

20070301Når de to populationsstandardafvigelser er ens (samlet)Når de to populationsstandardafvigelser ikke er ens (ikke samlet)Definition af ledC-Leve

Page 386

20070301Eksempellist1 : { 12,207, 16,869, 25,05, 22,429, 8,456, 10,589 }list2 : { 11,074, 9,686, 12,064, 9,351, 8,182, 6,642 }Signifikansniveau: 5% (=

Page 387

20070301200802017-11-1Fordelinger7-11 FordelingerDer er forskellige typer fordelinger, men den, der anvendes mest, er "normalfordelingen", s

Page 388

20070301200802017-11-2FordelingerNavn på fordeling BeskrivelseBinomialfordelingBinomial-fordelingssandsynlighedBeregner sandsynligheden i en binomial

Page 389

20070301Kommandoliste for fordelingerk NormalfordelingNormal sandsynlighedstæthedMenu: [Distribution]-[Normal PD]Beskrivelse: Denne kommando beregner

Page 390

20070301k Brug af menuen O til at få adgang til vinduerDe fleste ClassPad-programmer understøtter samtidig visning af to vinduer. Når der vises to vind

Page 391

20070301200802017-11-4FordelingerKumuleret normalfordeling Menu: [Distribution]-[Normal CD]Beskrivelse: Denne kommando beregner sandsynligheden for, a

Page 392

20070301200802017-11-5FordelingerInvers kumuleret normalfordelingMenu: [Distribution]-[Inverse Normal CD]Beskrivelse: Denne kommando beregner den kum

Page 393

200703017-11-6Fordelingerk t-fordelingStudent-t-sandsynlighedstæthedMenu: [Distribution]-[Student-T PD]Beskrivelse: Denne kommando beregner t-sandsyn

Page 394

2007030120080201Student-t kumuleret fordelingMenu: [Distribution]-[Student-T CD]Beskrivelse: Denne kommando beregner sandsynligheden for, at Student-t

Page 395

20070301200802017-11-8FordelingerInvers Student-t kumuleret fordelingMenu: [Distribution]-[Inverse T CD]Beskrivelse: Denne kommando beregner det

Page 396

200703017-11-9Fordelingerk χ2-fordelingχ2-sandsynlighedstæthedMenu: [Distribution]-[χ2PD]Beskrivelse: Denne kommando beregner sandsynlighedstætheden

Page 397

2007030120080201χ2 kumuleret fordelingMenu: [Distribution]-[χ2 CD ]Beskrivelse: Denne kommando beregner sandsynligheden for, at χ2-fordelingsdata fald

Page 398

20070301Definition af led prob : χ2 kumuleret sandsynlighed (p, 0 < p < 1) df : frihedsgrader (positivt heltal)Beregnings

Page 399

2007030120080201EksempelData: 1,5Frihedsgrader for tæller: 24Frihedsgrader for nævner: 19• Anvendelse af Guiden Statistik(1) Tryk på [Calc] og derefte

Page 400

2007030120080201EksempelNedre grænse: 1,5 (øvre grænse: ∞)Frihedsgrader for tæller: 24Frihedsgrader for nævner: 19• Anvendelse af Guiden Statistik(1)

Page 401

200703011-5-6Grundlæggende funktioner i integrerede programmerBrug af afkrydsningsfelterEt afkrydsningsfelt viser den aktuelle status for en dialogbok

Page 402

20070301EksempelSandsynlighed: 0,1852Frihedsgrader for tæller: 24Frihedsgrader for nævner: 19• Anvendelse af Guiden Statistik(1) Tryk på [Calc] og der

Page 403

2007030120080201EksempelPrøver: 5Specifi ceret prøve: 3Sandsynlighed for succes: 0,63• Anvendelse af Guiden Statistik(1) Tryk på [Calc] og derefter på

Page 404

2007030120080201EksempelPrøver: 5Specifi ceret prøve: 3Sandsynlighed for succes: 0,63• Anvendelse af Guiden Statistik(1) Tryk på [Calc] og derefter på

Page 405

20070301EksempelBinomial kumuleret sandsynlighed: 0,61Prøver: 5Sandsynlighed for succes: 0,63• Anvendelse af Guiden Statistik(1) Tryk på [Calc] og der

Page 406

2007030120080201EksempelSpecifi ceret prøve:10Middelværdi:6• Anvendelse af Guiden Statistik(1) Tryk på [Calc] og derefter på [Distribution] på menulinj

Page 407

20070301uProgrammet Program, eActivity eller hovedprogrammetKommando: PoissonCDKommandosyntaks x-værdi, µ-værdiIndtastningseksempel:PoissonCD 3,2.2

Page 408

20070301uProgrammet Program, eActivity eller hovedprogrammetKommando: InvPoissonCDKommandosyntaksprob-værdi, µ-værdiIndtastningseksempel:InvPoissonCD

Page 409

2007030120080201Kumuleret geometrisk fordelingMenu: [Distribution]-[Geometric CD]Beskrivelse: Denne kommando beregner sandsynligheden for, at en tilfæ

Page 410

20070301Invers geometrisk, kumuleret fordelingMenu: [Distribution]-[Inverse Geo CD]Beskrivelse: Denne kommando beregner det omvendte af den geom

Page 411

200703017-12-1Statistiske systemvariable7-12 Statistiske systemvariableNår du udfører en statistisk beregning, tegner grafer eller udfører andre funk

Page 412

200703011-5-7Grundlæggende funktioner i integrerede programmerBrug af alternativknapperAlternativknapper anvendes i dialogbokse, der indeholder en ræk

Page 413

20070301Brug af programmet GeometryMed programmet Geometry kan du tegne og analysere geometriske figurer. Du kan tegne en trekant og angive værdier fo

Page 414

200703018-1-1Oversigt over programmet Geometry8-1 Oversigt over programmet GeometryProgrammet Geometry giver dig følgende muligheder. • Menuen [Draw]

Page 415

20070301• Hvis du trykker på værktøjslinjens højre pileknap, åbnes et felt til målinger. Feltet til målinger indeholder oplysninger om de elementer, d

Page 416

20070301Menuer og knapper i programmet Geometry I dette afsnit beskrives konfigurationen af vinduerne i programmet Geometry, og det indeholder endvider

Page 417

20070301Fortryde eller gentage den seneste handling Undo/RedoRydde alle indstillinger i målefeltetClear ConstraintsVise alle skjulte objekterShow All

Page 418

200703018-1-5Oversigt over programmet Geometry Hvis du vil gøre dette:Skal du vælge dette element i menuen Draw:Åbne en undermenu for at tegne en figu

Page 419

20070301k Knap på værktøjslinjenDen herunder beskrevne operation kan kun anvendes fra værktøjslinjen.Aktivere Toggle Select (side 8-3-2) Trykke på i o

Page 420

200703018-2-1Tegning af figurerVærktøjslinje 8-2 Tegning af figurer I dette afsnit beskrives, hvordan du bruger programmet Geometry til at tegne forske

Page 421

20070301u Sådan tegnes et linjesegment med menukommandoen (1) Tryk på [Draw] og derefter på [Line Segment].• Derved markeres linjesegmentknappen på v

Page 422

20070301u Sådan tegnes et linjesegment med værktøjslinjen (1) Tryk på den anden rullepil på værktøjslinjen. Derved åbnes ikonpaletten til menuen [Dr

Page 423

20070301Brug af værktøjslinjenVærktøjslinjen er placeret direkte under menulinjen i et programvindue. Den indeholder knapperne til det aktuelt aktive

Page 424

20070301uSådan føjes et tekstpunkt til en eksisterende linjeDu kan bruge følgende fremgangsmåde til at føje et tekstpunkt til en eksisterende linje,

Page 425

200703018-2-5Tegning af figureru Sådan tegnes en stråleEksempel: Tegning af en stråle med påfølgende bestemmelse af dens y = f(x) lineære ligning ved

Page 426

200703018-2-6Tegning af figureru Sådan tegnes en bue (1) Tryk på [Draw] og derefter på [Arc].• Derved markeres bueknappen på værktøjslinjen. (2) Tryk

Page 427

200703018-2-7Tegning af figureru Sådan tegnes en funktionEksempel: Sådan tegnes y(x) = x2 – 1 (1) Tryk på [Draw], [Function] og derefter på [f(x)].•

Page 428

20070301200802018-2-8Tegning af fi gurer (1) Tryk på [Draw], [Function] og derefter [Polar].• Derved vises dialogboksen Function og skærmtastaturet so

Page 429

200703018-2-9Tegning af figurerTip• Du kan trække en polær kurve fra vinduet Geometry og slippe den i hovedprogramvinduet eller programvinduet eActivit

Page 430

2007030120080201 (2) Indtast de følgende udtryk og værdier: xt = cos(t), yt = sin(t), tmin = 0, tmax = 360 (3) Tryk på [OK]. • Derved vises e

Page 431

20070301u Sådan tegnes en ellipse med brug af kommandoen [Ellipse] - [Axes]BemærkNår du tegner en ellipse med brug af kommandoen [Ellipse] - [Axes], s

Page 432

200703018-2-12Tegning af figureru Sådan tegnes en ellipse med brug af kommandoen [Ellipse] - [Foci]BemærkEn ellipse er brændpunktet for to punkter, sum

Page 433

200703018-2-13Tegning af figurer(3)Tryk på det punkt, du vil specificere som punkt 3.• Derved specificeres det punkt, du trykker på, som punkt 3 og ellip

Page 434

20070301Læsning af oplysninger på statuslinjenStatuslinjen vises forneden i vinduet til hvert program. 1 Oplysninger om det aktuelle program Tip • Du

Page 435

200703018-2-14Tegning af figureru Sådan tegnes en hyperbelBemærkEn hyperbel er brændpunktet for punkter, summen af hvis afstande fra to fastsatte punkt

Page 436

200703018-2-15Tegning af figurer• I stedet for at trykke på skærmen for at specificere punkt 3, kan du også trække pennen henover displayet. Så snart du

Page 437

200703018-2-16Tegning af figureru Sådan tegnes en parabelBemærkEn parabel er det geometriske sted for punkter, som er lige langt fra en punkt (brændpun

Page 438

20070301u Sådan tegnes en polygon (1) Tryk på [Draw] og derefter på [Polygon].• Derved markeres polygonknappen på værktøjslinjen. (2) Tryk på det pu

Page 439

200703018-2-18Tegning af figurerIndsætning af tekststrenge på skærmenDu kan indsætte tekststrenge på skærmen, når du arbejder på programvinduet Geometr

Page 440

200703018-2-19Tegning af figurerTræk og slipTekst på vinduet Geometry kan trækkes til hovedvinduet eller vinduet eActivity. Du kan også slippe tekst fr

Page 441

200703018-2-20Tegning af figurerTip• De to sider af figuren udgør faktisk fire vinkler med numrene 1 til og med 4 på ovenstående illustration. Efter tild

Page 442

200703018-2-21Tegning af figurerEksempel: Trækning af det vinkelmål, som er tildelt den indvendige vinkel A i trekant ABC, til dens udvendige kompleme

Page 443

200703018-2-22Tegning af figurerVisning af en figurs målDu kan vise målene på programvinduet Geometry. Målene skifter dynamisk i takt med at du manipule

Page 444

200703018-2-23Tegning af figurer (3) Tryk på [Draw], [Measurement] og derefter [Angle].• Derved kommer vinkelmålet frem på skærmen.Metode 2: Valg af

Page 445

200703014. Udskiftning af batterier og konfiguration af ClassPadu ClassPad-handling(1) Sørg for, at du ikke utilsigtet trykker på o-tasten, sæt frontd

Page 446

200703011-5-10Grundlæggende funktioner i integrerede programmerEksempel: Sådan afbryder du en graftegningshandling midlertidigt og genoptager den ige

Page 447

200703018-2-24Tegning af figurer (3) Marker (fremhæv) værdien i feltet til målinger og slip den på skærmen herunder.• Derved kommer det specificerede v

Page 448

200703018-2-25Tegning af figurerVisning af resultatet af en beregning, som anvender måleværdier på skærmenDu kan anvende kommandoen [Expression] og kom

Page 449

200703018-2-26Tegning af figurer (8) Tryk på u-knappen til højre for værktøjslinjen. Derved vises feltet til målinger.• Ovenstående vil også vise nume

Page 450

20070301Brug af undermenuen Special Shape Med undermenuen [Special Shape] kan du tegne specielt formede figurer automatisk. Vælg blot den ønskede figurt

Page 451

20070301u Sådan tegnes en trekant (1) Tryk på [Draw], [Special Shape] og derefter på [Triangle]. • Derved markeres trekantknappen på værktøjslinjen.

Page 452

20070301 (3) Udfør én af følgende to handlinger for at tegne den regulære polygon. • Tryk på skærmen med pennen. Derved tegnes den polygon, du valgte

Page 453

20070301Brug af undermenuen Construct Med undermenuen [Construct] kan du undersøge forskellige geometriske læresætninger. Ud over at bruge værktøjer t

Page 454

200703018-2-31Tegning af figureru Sådan konstrueres en vinkelret halveringslinje (1) Tegn et linjesegment. (2) Tryk på G, og marker derefter linjeseg

Page 455

200703018-2-32Tegning af figureru Sådan konstrueres et midtpunkt (1) Tegn et linjesegment. (2) Tryk på G, og marker derefter linjesegmentet. (3) Try

Page 456

200703018-2-33Tegning af figureru Sådan konstrueres en vinkelret linje, som passerer gennem et angivet punkt på en linje (1) Tegn et linjesegment elle

Page 457

200703011-6 IndtastningDu kan indtaste data på ClassPad vha. tastaturet eller ved at bruge skærmtastaturet. Stort set alle dataindtastninger på Class

Page 458

200703018-2-34Tegning af figureru Sådan konstrueres en tangent på en kurve gennem et angivet punkt (1) Tegn en kurve, f.eks. en ellipse. (2) Tryk på

Page 459

200703018-2-35Tegning af figurer (1) Tegn et linjesegment (AB) og en vektor, der skal bruges i parallelforskydningen. Marker derefter linjesegmentet.

Page 460

200703018-2-36Tegning af figureru Sådan spejlvendes et linjesegment i forhold til en angivet symmetrilinje (1) Tegn et linjesegment. (2) Tegn en linj

Page 461

20070301u Sådan udvides et linjesegment mod et angivet midtpunkt (1) Tegn et linjesegment, og marker det derefter. (2) Tryk på [Draw], [Construct] o

Page 462

20070301Tip• Alle trin i fremgangsmåden herunder udføres kun med programmet Geometry. Du kan også bruge hovedprogrammet eller programmet eActivity til

Page 463

20070301 (5) Tryk på [OK].• Derved tegnes trekanten A’B’C’, som er symmetrisk med trekanten ABC omkring x-aksen. (6) Tryk et vilkårligt sted uden

Page 464

20070301 (9) Tryk på [OK].• Derved udføres parallelforskydningen, og trekanten A"B"C" tegnes. Bemærk!• I eksemplet herover udførte vi

Page 465

20070301k (a) Eksempel Følgende fremgangsmåde forudsætter, at de resultater, der blev fundet med fremgangsmåden under "Eksempel på generel transf

Page 466

20070301 (5) Efter at du har ryddet arbejdsområdet i hovedprogrammet, skal du prøve at gentage trin (3) og (4) for punkt A’ og A". • Derved vise

Page 467

20070301 (5) Marker trekanten, og træk den til markørpositionen i hovedprogrammets arbejdsområde. • Derved indsættes en matrix, som viser koordinater

Page 468

20070301k Skærmtastaturtyper Der findes fire forskellige skærmtastaturtyper som beskrevet nedenfor. • Tastaturet Math (mth) Hvis du trykker på k, vises

Page 469

20070301 (7) Marker den matrix, der er fundet som beregningsresultatet, og træk den til vinduet Geometry. • Derved tegnes en trekant, som er symmetri

Page 470

200703018-3 Redigering af figurer8-3-1Redigering af figurer• Hvis du trykker på punkt D, markeres det, men side BC på trekanten er fortsat markeret. •

Page 471

20070301k Brug af Toggle Select Tryk på på værktøjslinjen. Derved markeres knappen og angiver, at Toggle Select er aktiveret. Med Toggle Select kan

Page 472

20070301Flytning og kopiering af figurer Det er nemt at flytte figurer eller kopiere og indsætte figurer i Geometry.u Sådan flyttes en figur (1) Tegn en fig

Page 473

20070301Afsætning af en kommentar på vinduet GeometryDu kan afsætte en kommentar på vinduet Geometry med brug af Pin-funktionen. Som standard er komme

Page 474

200703018-3-5Redigering af figurerSpecifikation af talformatet for en målingDu kan specificere talformatet for hver måling på vinduet Geometry.Eksempel:

Page 475

20070301Brug af feltet til målingerHvis du trykker på u-knappen til højre for værktøjslinjen, åbnes feltet til målinger. Tryk på t for at vende tilba

Page 476

200703018-3-7Redigering af figurerI følgende tabel beskrives de oplysninger, der vises, når du trykker på de enkelte ikoner, og hvornår de kan vælges.

Page 477

2007030120080201Rotationangle*1FTo punkter, der dannes ved [Rotation]RotationsvinkelScale of dilation*12To punkter (f.eks. Punkt A og Punkt A’) på en

Page 478

20070301 (3) Marker punkt A, D og B. • Derved vises arealet af trekanten ADB i feltet til målinger. u Sådan vises et linjesegments mål (1) Tegn e

Page 479

20070301k Valg af skærmtastaturtype Tryk på en af fanerne øverst på skærmtastaturet (9, 0, (, eller )) for at vælge den ønskede tastaturtype. 1-6-3Ind

Page 480

20070301k Angivelse af en figurs målFølgende eksempel viser, hvordan en trekants vinkel angives. u Sådan angives en trekants vinkel (1) Kontroller, at

Page 481

200703018-3-11Redigering af figurerk Låsning af en figurs målMed "låsning af et mål" mener vi, at der lægges en begrænsning på figuren. Hvis v

Page 482

200703018-3-12Redigering af figurer (2) Indtast et nyt navn ("Center") i feltet til målinger. (3) Tryk på E eller marker afkrydsningsboksen

Page 483

200703018-4 Indstilling af vinduet Geometrys udseendeDette afsnit indeholder oplysninger om, hvordan du styrer udseendet af programvinduet Geometry ve

Page 484

20070301Akser fra, værdier fraAkser til, værdier fraAkser til, værdier tilValg af akseindstillingen Tryk på q, eller tryk på [View] og derefter på [To

Page 485

20070301Aktivering og deaktivering af heltalsgitter Du kan aktivere og deaktivere visningen af heltalsgitteret ved at trykke på [View] og derefter på

Page 486

20070301 (4) Fjern pennen fra skærmen, hvorefter området inden for markeringsrammen udvides, så den fylder hele vinduet Graph. 8-4-4Indstilling af vi

Page 487

20070301u Sådan bruges Zoom to Fit (1) Tegn den eller de ønskede figurer. • Hvis det, som du tegner, ikke kan være på skærmen, kan du rulle gennem bil

Page 488

20070301Brug af Pan til at forskyde skærmbilledetMed panorering er det nemt at forskyde skærmbilledet ved at trække med pennen. Tip• Skærmbilledet i d

Page 489

200703018-5 Arbejde med animationerEn animation består af et eller flere punkt-/kurvepar, hvori kurven kan være et linjesegment, en cirkel, ellipse el

Page 490

200703011-6-4Indtastning Eksempel 2: Sådan forenkles 2 (5 + 4) ÷ (23 × 5)u ClassPad-handlingMed tasterne på tastaturet c2(5+4)/(23*5)E Med skærmtas

Page 491

20070301u Sådan tilføjes og køres en animation (1) Afsæt et punkt, og tegn en bue. Du kan også tegne en cirkel, ellipse, et linjesegment eller en fun

Page 492

20070301u Sådan animeres et punkt omkring en cirkel (1) Afsæt et punkt, tegn en cirkel, og marker derefter begge.8-5-3Arbejde med animationerTip• Du

Page 493

20070301 (3) Tryk på [Edit], [Animate] og derefter på [Go (once)].• Derved bevæges punktet omkring cirklens omkreds. u Sådan erstattes den aktuelle a

Page 494

20070301 (6) Marker linjesegment AB og DE, indtast 90 i feltet til målinger, og marker afkrydsningsfeltet til højre for feltet.• Derved låses vinklen

Page 495

20070301u Sådan redigeres en animation (1) Mens den animation, du vil redigere, er vist på skærmen, skal du trykke på [Edit], [Animate] og derefter p

Page 496

200703018-5-7Arbejde med animationerFelt til målingerTracesDette element viser det angivne sporingspunkt. Hvis du trykker på [Remove], annulleres inds

Page 497

200703018-5-8Arbejde med animationer (6) Mens linjen og toppunktet stadig er markeret, skal du trykke på [Edit], [Animate] og derefter på [Add Animat

Page 498

200703018-6 Brug af programmet Geometry sammen med andre programmerDu kan åbne programmet Geometry fra programmet eActivity eller hovedprogrammet. De

Page 499

20070301 (4) Marker cirklen, og træk den til den første tilgængelige linje i vinduet eActivity. • Derved indsættes cirklens ligning i vinduet eAct

Page 500

20070301Eksempel 2: Sådan trækkes to sider af en trekant fra vinduet Geometry til vindent i hovedprogrammetu ClassPad-handling (1) Tryk på m for at

Page 501

20070301u Sådan slettes et unødvendigt tastetryk Brug d og e til at flytte markøren til positionen umiddelbart til højre for det tastetryk, du vil slet

Page 502

2007030120080201 (5) Tryk på E. • Læg mærke til, at løsningen er den samme som koordinaterne for punkt A.Tip• Prøv at bruge denne træk og slip-met

Page 503

20070301Kopiering og indsætningUd over at trække og slippe kan du også kopiere figurer eller kolonner fra en animationstabel og indsætte dem i et andet

Page 504

200703018-7 Håndtering af filer i programmet Geometry 8-7-1Håndtering af filer i programmet GeometryFelt til redigering af filnavnDette afsnit indeholde

Page 505

20070301 (3) Indtast navnet på den fil, du vil søge efter, og tryk derefter på [Search]. • Filnavne, der opfylder de indtastede kriterier, markeres på

Page 506

20070301u Sådan gemmes en fil med et andet navn (1) Tryk på [File] og derefter på [Save].• Derved åbnes dialogboksen Files. 8-7-3Håndtering af filer i

Page 507

200703018-7-4Håndtering af filer i programmet Geometryu Sådan omdøbes en fil (1) Tryk på [File] og derefter på [Open].• Derved åbnes dialogboksen File

Page 508

20070301u Sådan slettes en mappe Advarsel!Hvis du sletter en mappe, slettes alle filer i den også. Kontroller en ekstra gang, at du ikke længere har br

Page 509

200703019Brug af programmet Numeric SolverDette kapitel indeholder oplysninger om funktionerne i programmet Numeric Solver, kaldet NumSolve, og heri b

Page 510

200703019-1-1Oversigt over programmet Numeric Solver9-1 Oversigt over programmet Numeric SolverI dette afsnit beskrives konfigurationen af vinduerne i

Page 511

20070301kVærktøjslinjeVærktøjslinjen giver nem adgang til hovedprogrammet, 3D Graph Editor, Graph Editor og selvfølgelig Solve.kTræk af et udtryk fr

Page 512

20070301u Sådan indsættes en ny indtastning i midten af et eksisterende beregningsudtryk Brug d eller e til at flytte markøren til den position, hvor d

Page 513

200703019-2 Brug af Numeric Solver Med Numeric Solver kan du finde værdien af en variabel i en ligning uden at skulle transformere eller forenkle lign

Page 514

200703019-2-2Brug af Numeric Solver (6) Tryk på 1, eller tryk på [Solve] og derefter på [Execute] i menuen Numeric Solver.• Værdien for [Left–Right]

Page 515

20070301 (6) Tryk på a og derefter på [Convergence]. (7) Indtast 10 og tryk derefter på [OK].(8) Tryk på 1 eller tryk på [Solve] og derefter på [Exe

Page 516

20070301Brug af programmet eActivityEn eActivity er både et dokumentationsværktøj og en notesbog til studerende. Som et dokumentationsværktøj kan en l

Page 517

2007030110-1-1Oversigt over programmet eActivity10-1 Oversigt over programmet eActivityMed programmet eActivity kan du indtaste og redigere tekst, mat

Page 518

2007030110-1-2Oversigt over programmet eActivityMenuer og knapper i programmet eActivity I dette afsnit beskrives de handlinger, du kan udføre med men

Page 519

2007030110-1-3Oversigt over programmet eActivityk Menuen InsertHvis du vil gøre dette:Skal du trykke på denne knapEller vælge dette element på menuen

Page 520

2007030110-1-4Oversigt over programmet eActivityk Andre knapperFunktionerne beskrevet herunder er kun tilgængelige fra værktøjslinjen. Der findes ingen

Page 521

2007030110-1-5Oversigt over programmet eActivityTip Når skifteoperationen er tildelt ClassPad z tasten, kan du vælge en række tegn med venstre og højr

Page 522

2007030110-2 Oprettelse af en eActivityI det følgende gives en generel oversigt over funktioner i eActivity, f.eks. hvordan programmet startes og en e

Page 523

20070301k Brug af udklipsholderen til kopiering og indsætning Du kan kopiere (eller klippe) en funktion, en kommando eller en anden indtastning til Cl

Page 524

20070301 (3) Når du er færdig med din eActivity, skal du trykke på [File] og derefter på [Save]. • Derved åbnes dialogboksen Files. 10-2-2Oprettelse

Page 525

20070301Håndtering af eActivity-filer I dette afsnit beskrives filhåndteringsfunktioner som f.eks. at gemme, åbne, slette, omdøbe, flytte osv. Når du udf

Page 526

2007030110-3 Indsættelse af data i en eActivityI det følgende beskrives de fire datatyper, du kan indsætte i en eActivity. 10-3-1Indsættelse af data i

Page 527

20070301Tip• Knappen på værktøjslinjen til at skifte mellem indtastningstilstande vises som u, når markøren er placeret i en tekstrække, og som , når

Page 528

2007030110-3-3Indsættelse af data i en eActivityVigtigt!• Du kan ikke ændre numeriske udtryk til fed skrift i et naturligt display-udtryk, som du indt

Page 529

2007030110-3-4Indsættelse af data i en eActivity• Hvis du vil indtaste et udtryk uden at få vist resultatet, skal du ikke trykke på E. Tryk i stedet p

Page 530

20070301u Sådan køres et program i programmet eActivityDu kan anvende en beregningsrække i programmet eActivity til at specificere et programnavn og ek

Page 531

2007030110-3-6Indsættelse af data i en eActivityk Sådan indsættes en programdatastrip i en eActivity Tryk på menuen [Insert] eller ned-pileknappen hel

Page 532

20070301Eksempel 1: Sådan indsættes en strip med geometriske datau ClassPad-handling (1) Tryk på [Insert], [Strip] og derefter på [Geometry] i menue

Page 533

20070301 (4) Tryk på titelfeltet til strippen med geometriske data, og angiv den ønskede titel. 10-3-8Indsættelse af data i en eActivity• Hvis du vil

Page 534

200703011-6-8Indtastning uKopiering og indsætning i meddelelsesboksen"Meddelelsesboksen" er et indtastnings- og visningsområde på 1 linje u

Page 535

20070301 (3) Når du har fuldført handlingen i vinduet Graph, skal du trykke på S, eller trykke på Oog derefter på [Close] for at lukke vinduet Graph.

Page 536

20070301Eksempel 3: Sådan bruges Notes i en eActivityNotes er et enkelt tekstredigeringsværktøj til at tage noter eller medtage detaljerede forklarin

Page 537

2007030110-3-11Indsættelse af data i en eActivityTip• Du kan bruge vinduet Notes til at skrive noter, hjemmeopgaver, detaljer osv. • Alle indtastede

Page 538

2007030110-3-12Indsættelse af data i en eActivityu ClassPad-handling (1) Tryk på vinduet eActivity på [Insert], [Strip] og derefter [Picture].• Derve

Page 539

2007030110-3-13Indsættelse af data i en eActivity (4) Tryk på [Open].• Derved vises de PICT-data, du har valgt, i vinduet Picture.• Du kan anvende me

Page 540

2007030110-3-14Indsættelse af data i en eActivityStrip HjælpetekstDu kan føje hjælpetekst til en hvilken som helst strip. En strip, som har hjælpeteks

Page 541

2007030110-3-15Indsættelse af data i en eActivity (3) Indtast hjælpeteksten i hjælpevinduet.• De operationer, du kan udføre, mens du indtaster hjælpe

Page 542

2007030110-3-16Indsættelse af data i en eActivityk Træk og slipDu kan trække og slippe tekst eller matematiske udtryk mellem eActivity og andre progra

Page 543

20070301Indsættelse af en Geometry Link-rækkeEn Geometry Link-række kæder dynamisk data i vinduet Geometry sammen med de tilsvarende data i en eActivi

Page 544

20070301 (4) Tryk på [Insert] og derefter på [Geometry Link]. • Derved indsættes en Geometry Link-række i den næste linje. 10-3-18Indsættelse af data

Page 545

200703011-6-9Indtastning u Tastesættet T Hvis du trykker på T-tasten, vises tasterne til indtastning af trigonometriske funktioner, og T-tasten ændres

Page 546

2007030110-4 Arbejde med eActivity-filerDu kan udføre grundlæggende filhandlinger for eActivity-filer. Du kan åbne tidligere gemte filer, redigere en eksi

Page 547

20070301Redigering af indholdet i en eActivityHvis du vil redigere en eActivity, kan du bruge de samme fremgangsmåder, som du benyttede, da du oprette

Page 548

20070301u Sådan erstattes den oprindelige eActivity-fil med den netop redigerede version (1) Tryk på [File] og derefter på [Save] i vinduet eActivity

Page 549

20070301u Sådan gemmes en redigeret eActivity med et andet navn (1) Tryk på {, eller tryk på [File] og derefter på [Save] i vinduet eActivity. • Der

Page 550

2007030110-5 Overførsel af eActivity-filerVær opmærksom på følgende forholdsregler, hvis du bruger ClassPads datakommunikationsfunktion til at overføre

Page 551

20070301k Overførsel af eActivity-filer fra en anden ClassPad-enhedHvis du vil overføre en eActivity-fil fra en anden ClassPad-enhed, skal din ClassPad-

Page 552

20070301Brug af programmet PresentationMed programmet Presentation kan du hente skærmbilleder fra andre programvinduer. Skærmbilleder kan bruges i und

Page 553

2007030111-1-1Oversigt over programmet Presentation 11-1 Oversigt over programmet Presentation Med programmet Presentation kan du hente skærmbilleder

Page 554

20070301Start af programmet PresentationBrug følgende fremgangsmåde til at starte programmet Presentation.u ClassPad-handling Tryk på P i programmenu

Page 555

20070301Menuer og knapper i programmet Presentation I dette afsnit beskrives de handlinger, du kan udføre med menuerne og knapperne på startskærmbille

Page 556

20070301b. Tryk midt på hver af de fire krydsmarkeringer, når de vises på skærmen.• Hvis justeringsskærmbilledet til berøringspanelet ikke åbnes, ska

Page 557

200703011-6-10Indtastning Tip• Som navnet antyder, er en variabel bestående af ét tegn et variabelnavn, der består af et enkelt bogstav som f.eks. &qu

Page 558

20070301Forholdsregler i forbindelse med skærmhentningVær opmærksom på følgende forholdsregler ved hentning af skærmbilleder til en præsentation. • De

Page 559

2007030111-2 Opbygning af en præsentationPræsentationer oprettes ved at hente skærmbilleder, der er produceret af programmerne i ClassPad. Inden du b

Page 560

2007030111-2-2Opbygning af en præsentation (6) Tryk på h, når det skærmbillede, du vil hente, er åbent. • Det viste skærmbillede hentes, så snart

Page 561

20070301u Sådan indsættes en tom side i en præsentation (1) Marker knappen ud for den præsentationsfil, du vil indsætte en tom side i, på startskærm

Page 562

2007030111-3 Håndtering af præsentationsfiler Når du har oprettet en præsentationsfil, kan du omdøbe eller slette den. u Sådan omdøbes en præsentat

Page 563

2007030111-3-2Håndtering af præsentationsfilerVigtigt! • Billeddatafiler i PICT-format (PICT-datavariable) hentet med ikonet h gemmes i en mappe, der op

Page 564

2007030111-4 Afspilning af en præsentation I dette afsnit beskrives de forskellige metoder, du kan bruge til at afspille en præsentation. Brug af au

Page 565

2007030111-4-2Afspilning af en præsentationTip• Du kan konfigurere præsentationsindstillinger for at angive hastigheden for sideskift og slå visning a

Page 566

20070301 (4) Hvis du trykker på , mens den sidste side i præsentationen er vist, kan du se meddelelsen "End of Files" på statuslinjen.

Page 567

2007030111-5 Redigering af præsentationssiderI dette afsnit beskrives, hvordan du bruger redigeringstilstanden i programmet Presentation til at ændre

Page 568

20070301• Tryk på I for at vende tilbage til det første tastesæt på tastaturet Alphabet (abc). u Tastesættet S Brug dette tastesæt til indtastning af

Page 569

20070301 (3) Brug knapperne på paletten med redigeringsværktøjer til at redigere siderne. • Du kan få yderligere oplysninger om redigeringshandlinger

Page 570

20070301Redigeringshandlinger Dette afsnit indeholder oplysninger om de sideredigeringshandlinger, du kan udføre med paletten med redigeringsværkt

Page 571

20070301u Sådan kopieres og indsættes en side (1) Aktiver redigeringstilstanden for programmet Presentation (side 11-5-1). (2) Brug knapperne til

Page 572

20070301 (6) Tryk på {, og tryk derefter på [OK] i bekræftelsesdialogboksen for at gemme resultatet af tekstindsætningen. u Sådan ryddes den nederst

Page 573

20070301u Sådan tegnes en lige linje eller en pil på en side (1) Aktiver redigeringstilstanden for programmet Presentation (side 11-5-1). (2) Bru

Page 574

20070301Brug af viskelæderetMed viskelæderet kan du slette dele af et billede, tekst, pile eller linjer, du har føjet til en side. u Sådan slettes en

Page 575

2007030111-6 Konfiguration af præsentationsindstillingerDu kan bruge fremgangsmåden herunder til at konfigurere forskellige indstillinger for programme

Page 576

20070301Tip• Nedenstående eksempler viser det område af skærmen, der hentes, når du trykker på h, mens afkrydsningsfeltet [Half Screen Capturing] er m

Page 577

2007030111-7 Overførsel af præsentationsfilerEn præsentationsfil er faktisk en slags brugermappe (kaldet en "præsentationsmappe"), som indehol

Page 578

20070301Kapitel12Brug af applikationen ProgramApplikationen Program er praktisk, når du skal udføre den samme beregning flere gange. Du kan oprette pr

Page 579

200703011-6-12Indtastning k Brug af variable bestående af ét tegn Som navnet antyder, er en variabel bestående af ét tegn et variabelnavn, der består

Page 580

2007030112-1 Oversigt over applikationen Program Applikationen Program består af Program Editor til indtastning og redigering af programmer og Progra

Page 581

2007030112-1-2Oversigt over applikationen Program Hvis du vil gøre dette: Eller vælge dettemenuelement:—Åbne vinduet Program LoaderPÅbne vinduet Progr

Page 582

20070301FiltypeN: ProgramfilT: TekstfilF: Brugerdefineret funktionsfilFilnavnParametervariableDette felt kan bruges til at angive variabelnavne, der benyt

Page 583

20070301k Menuer og knapper i vinduet Program EditorI det følgende beskrives de menu- og knaphandlinger, du kan udføre i vinduet Program Editor.12-1-4

Page 584

20070301Hvis du vil gøre dette:Skal du vælge dette menuelement:Vælge en kommando i menuen [Ctrl]• Du kan få oplysninger om kommandoer under "

Page 585

20070301Hvis du vil gøre dette:Skal du vælge dette menuelement:Vælge en kommando i menuen [Misc]• Du kan få oplysninger om kommandoer under "12

Page 586

20070301Hvis du vil gøre dette:Skal du vælge dette menuelement:Vælge en kommando i menuen [Misc]• Du kan få oplysninger om kommandoer under "12

Page 587

2007030112-2 Oprettelse af et nyt program I dette afsnit beskrives den fremgangsmåde, du skal udføre for at oprette et nyt program. Generelle program

Page 588

20070301u ClassPad-handling (1) Tryk på m for at åbne programmenuen og derefter på p. (2) Tryk på O, eller tryk på [Edit] og derefter på [New File

Page 589

20070301Gemme og lukke programmetYesLukke programmet uden at gemmeNoVende tilbage til vinduet Program Editor uden at gemme programmetCancelSkal du try

Page 590

20070301u Sådan indtastes en række bestående af flere tegn En række bestående af flere tegn (f.eks. "list1") kan bruges til variabelnavne, pro

Page 591

20070301k Angivelse af filtypenHvis du trykker på O eller trykker på [Edit] og derefter på [New File] i vinduet Program Editor, åbnes dialogboksen vist

Page 592

2007030112-2-5Oprettelse af et nyt programAfvikling af et program I følgende fremgangsmåde vises, hvordan du kører prøveprogrammet, vi indtastede unde

Page 593

2007030112-2-6Oprettelse af et nyt programMidlertidig standsning af programafvikling Du kan angive, hvor afviklingen af et program midlertidigt skal s

Page 594

2007030112-2-7Oprettelse af et nyt programKonfiguration af parametervariable og indtastning af deres værdier Hvis du indtaster navnene på variable, der

Page 595

2007030112-2-8Oprettelse af et nyt programDC E I J E ( ) I ( ) J ( )AD ( )C ( )kLokale variable En lokal variabel er en variabel, der kan op

Page 596

2007030112-2-9Oprettelse af et nyt programEksempel 1: Hop til et underprogram uden at tildele værdier til underprogrammets parametervariable Hovedpr

Page 597

2007030112-3 Fejlfinding i et program En programmeringsfejl, som får et program til at opføre sig på en måde, der ikke var tiltænkt af programmets for

Page 598

20070301Redigering af et eksisterende program for at oprette et nyt Du kan bruge fremgangsmåden beskrevet herunder til at hente et eksisterende progra

Page 599

20070301 (3) Vælg det program, du vil åbne og redigere som beskrevet herunder. 12-3-3Fejlfinding i et program (4) Tryk på [OK]. (5) Rediger udtryk

Page 600

20070301 (7) Når programmet er gemt, skal du trykke på ) eller trykke på Oog derefter på [Program Loader] for at åbne vinduet Program Loader. (8) T

Page 601

20070301u Konfiguration af tastaturet Catalog (cat) 1-6-14Indtastning Dette er en alfabetisk liste over kommandoer, funktioner og andre elementer, de

Page 602

20070301Søgning efter data i et program Du kan søge efter data i et program ved at angive et nøgleord. Eksempel: Sådan søges efter bogstavet "A&

Page 603

2007030112-4 Håndtering af filer Omdøbning af en fil Brug følgende fremgangsmåde, når du vil ændre navnet på en fil. u ClassPad-handling (1) Tryk på 5

Page 604

20070301Ændring af filtypen Du kan bruge følgende fremgangsmåder til at ændre filtypen. uSådan ændres en programfil til en tekstfilMens en programfil er å

Page 605

2007030112-5 Brugerdefinerede funktioner Med ClassPad kan du konfigurere beregningshandlinger som brugerdefinerede funktioner, som derefter kan bruges

Page 606

2007030112-5-2Brugerdefinerede funktioner• Indtast brugerdefinerede funktionsargumenter som parametervariable. Du kan få yderligere oplysninger om param

Page 607

20070301Tip• Du kan medtage op til 99 argumenter i en funktion. • Hvis du ikke angiver en mappe, gemmes funktionen i den aktuelle mappe. • En funktion

Page 608

20070301Redigering af en brugerdefineret funktionHvis du vil redigere en eksisterende brugerdefineret funktion, skal du bruge de samme fremgangsmåder so

Page 609

2007030112-6 Reference til programkommandoer Brug af denne reference I følgende tabel vises de konventioner, der anvendes i beskrivelserne i dette af

Page 610

20070301Kommandoer i applikationen Programk Programnotation (Vognretur)Funktion: Indsætter en vognretur. BeskrivelseTryk på w-knappen i Program Editor

Page 611

20070301k IndtastningGetKeySyntaks: GetKey<variabelnavn> Funktion: Denne kommando tildeler kodenummeret for den tast, der sidst blev trykket

Page 612

200703011-6-15Indtastning k Brug af tastaturet 2DTastaturet 2D giver adgang til en række skabeloner, som du kan bruge til indtastning af brøker, ekspo

Page 613

2007030112-6-4Reference til programkommandoerGetPenSyntaks: GetPen<variabelnavn 1>, <variabelnavn 2> Funktion: Denne kommando tildeler k

Page 614

20070301InputFuncSyntaks: InputFunc<brugerdefineret funktionsnavn> (<argument>[,<argument>…]) [,"<streng 1>"[,"

Page 615

2007030112-6-6Reference til programkommandoerk Output Om vinduet Program Output Vinduet "Program Output" indeholder tekst, der vises af prog

Page 616

20070301LocateSyntaks 1: Locate<x-koordinat>, <y-koordinat>, <udtryk> Syntaks 2: Locate<x-koordinat>, <y-koordinat>, &

Page 617

20070301PrintNaturalSyntaks: PrintNatural<udtryk>[,"<streng>"] Funktion: Denne kommando standser midlertidigt programafviklin

Page 618

2007030112-6-9Reference til programkommandoerBreakSyntaks: BreakFunktion: Denne kommando afbryder en løkke og får afviklingen til at gå til den næste

Page 619

20070301For~To~(Step~)NextSyntaks:For<udtryk 1> S <kontrolvariabelnavn>To<udtryk 2>[Step<udtryk 3>] [<sætning>] … Ne

Page 620

20070301If~Then~ElseIf~Else~IfEndSyntaks 1: If<udtryk> Then [<sætning>] … IfEndFunktion 1• Hvis udtrykket er sandt, afvikles sætninge

Page 621

20070301Syntaks 4: If<udtryk> Then [<sætning>] … ElseIf<udtryk> Then [<sætning>] … Else [<sætning>] … IfEndFu

Page 622

2007030120080201Beskrivelse• Du kan udføre manuelle handlinger på ClassPad-skærmen, mens programafviklingen midlertidigt er standset med kommandoen Pa

Page 623

200703011-6-16Indtastning Hvis du vil indtaste dette:Skal du anvende disse taster:For mere information, se:IntegrationsskabelonP"∫" i afsnit

Page 624

20070301Switch~Case~Default~SwitchEndSyntaks: Switch<udtryk 1> Case<udtryk 2> [<sætning>] … Break Case<udtryk 3> … [&

Page 625

2007030112-6-15Reference til programkommandoerWhile~WhileEndSyntaks: While<udtryk> [<sætning>] … WhileEnd <udtryk> er en beti

Page 626

20070301ClrGraphSyntaks: ClrGraphFunktion: Rydder vinduet Graph og ændrer View Window-parametre til deres oprindelige standardværdier.ClsSyntaks: C

Page 627

20070301DrawGraphSyntaks: DrawGraph[<udtryk>]Funktion: Tegner en graf af det valgte udtryk eller et udtryk, der er angivet som en parameter.B

Page 628

20070301GTSelOnSyntaks: GTSelOn<grafnummer>Funktion: Vælger et grafudtryk.Beskrivelse: Grafnummerområde: 1 til 100HorizontalSyntaks: Horizon

Page 629

20070301PlotOffSyntaks: PlotOff<x-koordinat>, <y-koordinat>Funktion: Slår visningen af plotningen fra ved de angivne koordinater.PlotOn

Page 630

20070301PTThickSyntaks: PTThick<grafnummer>Funktion: Angiver "Thick" ( ) som graflinjetypen.Beskrivelse: Grafnummerområde: 1 til 10

Page 631

20070301RclVWinSyntaks: RclVWin<variabelnavn>Funktion: Henter View Window-værdier, som tidligere blev gemt med det angivne navn.Eksempel: Rc

Page 632

20070301StoPictSyntaks: StoPict<billednavn>Funktion: Tildeler et navn til et Pict-billede og gemmer det.Eksempel: StoPict Pict1StoVWinSyntak

Page 633

20070301ViewWindowSyntaks 1: ViewWindow LogP {xyxy },[xmin-værdi], [xmax-værdi], [xscale-værdi], [ymin-værdi], [ymax-værdi], [yscale-værdi], [tθ

Page 634

200703011-6-17Indtastning u Tastesættet V Hvis du trykker på V-tasten, vises tasterne til indtastning af variable bestående af ét tegn, og V-tasten æn

Page 635

20070301k 3DClearSheet3DSyntaks: ClearSheet3D  {<arknummer> } "<arknavn>"Funktion: Sletter arknavnet og udtryk i arket og æ

Page 636

20070301k KeglerDrawConicsSyntaks: DrawConicsFunktion: Tegner en keglegraf ud fra dataene, som er registreret i vinduet Conics Editor.k SekvensDisp

Page 637

20070301DrawSeqCon, DrawSeqPltSyntaks: DrawSeqCon DrawSeqPltFunktion: Tegner en graf af et rekursionsudtryk, hvis lodrette akse er an (bn eller cn

Page 638

20070301SeqSelOnSyntaks: SeqSelOn an+1 an+2 bn+1 bn+2 cn+1 cn+2 anE bnE cnEFunktion: Vælger det angivne sekvensudtryk. Hvis du angiv

Page 639

20070301CubicRegSyntaks: CubicRegxList, yList[,[FreqList (eller 1)][, [<yn>][,{On} Off]]]Funktion: Udfører regressionen y = a⋅x3 + b⋅x2 + c⋅x

Page 640

2007030112-6-29Reference til programkommandoerLinearRegSyntaks: LinearRegxList, yList[,[FreqList (eller 1)][, [<yn>][,{On} Off]]]Funktion: U

Page 641

20070301MultiSortASyntaks 1: MultiSortA  <listenavn>Syntaks 2: MultiSortA  <basislistenavn>, <underordnet listenavn>, <u

Page 642

2007030112-6-31Reference til programkommandoerQuadRegSyntaks: QuadRegxList, yList[,[FreqList (eller 1)][,[<yn>][,{On} Off]]]Funktion: Udfører

Page 643

20070301StatGraphSyntaks 1: StatGraph  <StatGraph-nummer 1 til 9>,{On} Off, Graph Type 1, xList, yList, FreqList (eller 1), Plot TypeSyntaks

Page 644

2007030112-6-33Reference til programkommandoerk OpsætningDefaultSetupSyntaks: DefaultSetupFunktion: Initialiserer alle indstillinger for opsætningsda

Page 645

200703011-6-18Indtastning Tip• Hvis et beregningsudtryk skal evalueres af ClassPad, og resultatet skal vises i programmet eActivity, skal du indtaste

Page 646

20070301SetCoordSyntaks: SetCoord {On} OffFunktion: Slår visning af markørkoordinater i vinduet Graph til eller fra.SetCoordOff3DSyntaks: SetCoord

Page 647

20070301SetDispGConSyntaks: SetDispGCon {On} OffFunktion: Slår visning af grafstyringspile under tegning af grafer til eller fra.SetDrawConSyntaks:

Page 648

20070301SetLabel3DSyntaks: SetLabel3D {On} OffFunktion: Slår visning af etiketter på grafens akser i vinduet Graph for tegning af 3D-grafer til el

Page 649

20070301SetSequenceSyntaks: SetSequence {On } Off StepDispFunktion: Slår visning af udtryk, der er oprettet efter tegning af grafer, til eller fr

Page 650

20070301SetTVariableSyntaks: SetTVariable{<listenavn>} TableInputFunktion: Angiver variabelreferencens placering til tabelgenerering.Beskri

Page 651

20070301DelFolderSyntaks: DelFolder <mappenavn>Funktion: Sletter en mappe.DelVarSyntaks: DelVar <variabelnavn>, <variabelnavn>

Page 652

20070301LocalSyntaks: Local<variabelnavn>, <variabelnavn> ...Funktion: Definerer en lokal variabel.Beskrivelse Lokale variable har følg

Page 653

20070301SetFolderSyntaks: SetFolder<mappenavn> [,<lagringsvariabelnavn>]Funktion• Gør den angivne mappe til den aktuelle mappe. Hvis du

Page 654

20070301ExpToStrSyntaks: ExpToStr<udtryk>,<lagringsvariabelnavn>Funktion: Konverterer resultatet af et indtastningsudtryk til en stren

Page 655

20070301StrJoinSyntaks: StrJoin"<streng 1>", "<streng 2>", <lagringsvariabelnavn>Funktion: Forener "<

Page 656

200703011-6-19Indtastning (4) Tryk med pennen for at flytte markøren til de andre indtastningssteder, og indtast grænseværdien for integrationen.

Page 657

20070301StrRotateSyntaks: StrRotate"<streng>", <lagringsvariabelnavn> [,n]Funktion: Roterer den venstre del og den højre del

Page 658

20070301k Andre kommandoerCloseComPort38kSyntaks: CloseComPort38kFunktion: Lukker 3-pins COM-port.Eksempel: Se kommandoen GetVar38k. GetVar38kSynt

Page 659

20070301OpenComPort38kSyntaks: OpenComPort38k Funktion: Åbner 3-pins COM-port.Eksempel: Se kommandoen GetVar38k på side 12-6-45. Receive38kSyntaks

Page 660

2007030112-7 Medtagelse af ClassPad-funktioner i programmerMedtagelse af funktioner til tegning af grafer i et programMed funktioner til tegning af g

Page 661

20070301Medtagelse af funktioner til tegning af 3D-grafer i et programMetoderne til brug af funktioner til tegning af 3D-grafer i et program er de sam

Page 662

2007030112-7-3Medtagelse af ClassPad-funktioner i programmerMedtagelse af rekursionstabel og rekursionsgraffunktioner i et programRekursionstabel og r

Page 663

2007030112-7-4Medtagelse af ClassPad-funktioner i programmerMedtagelse af tegning af statistiske grafer og beregningsfunktioner i et programHvis du m

Page 664

20070301u Sådan bruges statistiske beregningsfunktionerDu kan udføre følgende typer statistiske beregninger ved hjælp af programkommandoer:• Statistis

Page 665

20070301Kapitel13Brug af programmet SpreadsheetProgrammet Spreadsheet indeholder stærke regnearksfunktioner, som kan anvendes til mange ting i ClassPa

Page 666

2007030113-1-1Oversigt over programmet Spreadsheet13-1 Oversigt over programmet SpreadsheetI dette afsnit beskrives konfigurationen af programvinduet

Page 667

20070301(7) Angiv skærmsprog. a. Tryk på det ønskede sprog på den liste, der åbnes. • Du kan vælge mellem tysk, engelsk, spansk, fransk e

Page 668

20070301MappetypeBeskrivelseMappen "system"Mappen "library"Mappen "main"Brugermappe Dette er en af de reserverede mapper

Page 669

2007030113-2-1Menuer og knapper i programmet Spreadsheet13-2 Menuer og knapper i programmet SpreadsheetI dette afsnit beskrives de handlinger, du kan

Page 670

2007030113-2-2Menuer og knapper i programmet Spreadsheetk Menuen EditHvis du vil:Skal du vælge dette [Edit]-menupunkt:Fortryde den seneste handling el

Page 671

2007030113-2-3Menuer og knapper i programmet Spreadsheetk Knapper på værktøjslinjen i regnearket Der er ikke plads til alle Spreadsheets knapper i en

Page 672

2007030113-3-1Grundlæggende handlinger i vinduet Spreadsheet13-3 Grundlæggende handlinger i vinduet SpreadsheetDette afsnit indeholder oplysninger om

Page 673

2007030113-3-2Grundlæggende handlinger i vinduet Spreadsheet (2) Tryk på rullepilen [Cursor Movement] i den dialogboks, der åbnes, og vælg derefter d

Page 674

2007030113-3-3Grundlæggende handlinger i vinduet Spreadsheetk Spring til en celleDu kan bruge følgende fremgangsmåde til at springe til en bestemt cel

Page 675

2007030113-3-4Grundlæggende handlinger i vinduet SpreadsheetSkjulning eller visning af rullepanelerneBrug følgende fremgangsmåde til at slå visning af

Page 676

2007030113-3-5Grundlæggende handlinger i vinduet SpreadsheetTryk på en rækkeoverskrift for at markere rækken.Tryk på en kolonneoverskrift for at marke

Page 677

2007030113-3-6Grundlæggende handlinger i vinduet SpreadsheetBrug af vinduet Cell ViewerI vinduet Cell Viewer kan du få vist både formlen i en celle og

Page 678

2007030113-4-1Redigering af celleindhold13-4 Redigering af celleindholdDette afsnit forklarer, hvordan du aktiverer redigeringstilstanden for at indt

Page 679

20070301k Den aktuelle mappe Den aktuelle mappe er den mappe, hvor de variable, der oprettes af programmer (undtagen eActivity), gemmes, og hvor du ka

Page 680

20070301• Du kan trykke på tasterne på værktøjslinjen til dataindtastning for at indtaste bogstaver og symboler i redigeringsboksen. Aktivering af red

Page 681

20070301k Tryk på en celle, og indtast noget vha. tastaturet• Dette aktiverer den "hurtige" redigeringstilstand, der angives med en blinkend

Page 682

20070301Indtastning af en formelEn formel er et udtryk, som programmet Spreadsheet beregner og evaluerer, når du indtaster den, når data i tilknytning

Page 683

20070301 (3) Tryk på k for at få vist skærmtastaturet. (4) Tryk på fanen 0 og derefter på r, o, w, og tryk derefter på (, eller på [row] på menuen [

Page 684

20070301 (15) Tryk på [Paste] i menuen [Edit].• Du kan få yderligere oplysninger om cellereferencer nedenfor.Indtastning af en cellereferenceEn celle

Page 685

20070301k Absolutte cellereferencerEn absolut cellereference er en reference, som ikke ændrer sig, uanset hvor den er placeret, og uanset hvor den kop

Page 686

20070301 (4) Tryk på cellen, som du vil indsætte en reference til (hvorved cellens navn indsættes i redigeringsboksen automatisk), eller brug rediger

Page 687

2007030113-4-9Redigering af celleindholdBrug af kommandoen Fill SequenceKommandoen Fill Sequence gør det muligt at lave et udtryk med en variabel og i

Page 688

20070301 (3) Tryk på [OK], når alt er, som du vil have det.• Dette udfører alle de ønskede beregninger i henhold til dine indstillinger og indsætter

Page 689

20070301Klipning og kopieringDu kan anvende kommandoerne [Cut] og [Copy] i menuen [Edit] i programmet Spreadsheet til at klippe og kopiere indholdet a

Page 690

20070301k Typer af variable data Variable i ClassPad understøtter en række datatyper. Den type data, der tildeles en variabel, angives af et datatypen

Page 691

20070301• I det følgende vises, hvordan celledata konverteres til et matrixformat, når de indsættes i redigeringsboksen. 13-4-12Redigering af celleind

Page 692

2007030113-4-13Redigering af celleindholdSpecificering af tekst eller beregning som datatype for en bestemt celleEn enkel handling med en værktøjslinje

Page 693

20070301Brug af træk og slip til at kopiere celledata i et regnearkDu kan også kopiere data fra en celle til en anden i et regneark ved hjælp af træk

Page 694

2007030113-4-15Redigering af celleindholdMarkeringsramme(markør mod C2)k Træk og slip af flere celler• Når du trækker og slipper flere celler, er der ku

Page 695

2007030113-4-16Redigering af celleindholdu Sådan trækker og slipper du i redigeringsboksen (1) Marker cellen, hvis indhold du vil redigere. (2) Tryk

Page 696

20070301u Sådan trækker og slipper du for at få en grafs datapunkterEksempel: Hvis du vil opnå datapunkter for søjlediagrammet vist nedenfor13-4-17Re

Page 697

2007030113-4-18Redigering af celleindholdEksempel: Tildeling af værdier til variabler og genberegning af udtryk, hvori de indeholdes. Den følgende p

Page 698

2007030113-4-19Redigering af celleindhold (4) Anvend på hovedprogramvinduet den følgende operation for at tildele værdier til variabler. 9bcdW0aE

Page 699

2007030113-4-20Redigering af celleindhold (6) Tildel på hovedprogramvinduet forskellige værdier til variablerne. Tildel her 789 til variabel b som

Page 700

2007030113-4-21Redigering af celleindholdImport og eksport af variabelværdierDu kan anvende procedurerne i dette afsnit til at importere de data, som

Page 701

20070301Oprettelse af en mappe Du kan have op til 87 brugermapper i hukommelsen ad gangen. Dette afsnit forklarer, hvordan du opretter en brugermappe,

Page 702

2007030113-4-22Redigering af celleindhold (4) Tryk på [OK], når du har bekræftet, at alt er som du vil have det.• Derved indtastes de til NData-varia

Page 703

2007030113-4-23Redigering af celleindholdu Sådan importeres data, som er tildelt en MAT-variabelEksempel: Import af matrix-dataene 1 2 34 5 67 8

Page 704

2007030113-4-24Redigering af celleindholdk Sådan eksporteres regneark-data til en variabelDu kan anvende procedurerne i dette afsnit til at eksportere

Page 705

2007030113-4-25Redigering af celleindholdu Sådan eksporteres regneark-data til en MAT (Matrix)-variabel (1) Vælg den række celler, som indeholder de

Page 706

2007030113-4-26Redigering af celleindholdSøgning efter data i et regnearkKommandoen Search hjælper dig med hurtigt og nemt at finde bestemte data i et

Page 707

2007030113-4-27Redigering af celleindholdk Eksempler på søgningEksempel 1: Søgning efter bogstavet "a", uanset størrelsenu ClassPad-handling

Page 708

2007030113-4-28Redigering af celleindhold (5) For at søge efter det næste tilfælde af en søgestreng, skal du trykke på [Search Again] på menuen [Edit

Page 709

2007030113-4-29Redigering af celleindhold (4) Tryk på [OK].• Derved starter søgningen, og markøren springer til den først fundne celle, som indeholde

Page 710

2007030113-4-30Redigering af celleindhold (2) Tryk på [Sort] på menuen [Edit].• Derved vises dialogboksen Sort. Boksen [Range] viser rækken af celler

Page 711

2007030113-5-1Brug af programmet Spreadsheet med programmet eActivity13-5 Brug af programmet Spreadsheet med programmet eActivityDu kan åbne programm

Page 712

20070301 (4) Tryk på w for at udføre kommandoen. • Meddelelsen "done" vises på skærmen for at fortælle dig, at kommandoen er udført. 1-7-5V

Page 713

2007030113-5-2Brug af programmet Spreadsheet med programmet eActivity (4) Marker den ønskede celle, og træk den til den første tilgængelige linje i v

Page 714

2007030113-5-3Brug af programmet Spreadsheet med programmet eActivity (5) Træk redigeringsboksens indhold til den første tilgængelige linje i vinduet

Page 715

20070301Eksempel 4: Sådan trækkes data fra eActivity til vinduet Spreadsheet13-5-4Brug af programmet Spreadsheet med programmet eActivity

Page 716

2007030113-6-1Brug af menuen Action13-6 Brug af menuen ActionDe fleste af de tilgængelige funktioner i menuen [Action] svarer til funktionerne i under

Page 717

20070301uClassPad-handling (1) Tryk med pennen på den celle, hvor resultatet skal vises. • I dette eksempel trykker vi på celle A1. (2) Tryk på [Li

Page 718

20070301 (4) Tryk på s-knappen til højre for redigeringsboksen.• Herefter lukkes parenteserne automatisk, summen af værdierne i det markerede interva

Page 719

20070301Funktioner i menuen ActionI dette afsnit beskrives, hvordan hver funktion i menuen [Action] anvendes. Bemærk startcellen:slutcellen svarer til

Page 720

20070301u countFunktion: Returnerer en sammentælling af antallet af celler i det angivne område.Syntaks: count(start celle[:slutcelle])Eksempel: Såd

Page 721

20070301u cellifFunktion: Evaluerer en lighed eller ulighed, og returnerer et af tre forskellige udtryk, baseret på om ligheden/uligheden er sand (ud

Page 722

20070301u minFunktion: Returnerer den mindste værdi i det angivne celleområde.Syntaks: min(startcelle[:slutcelle][,startcelle[:slutcelle]] / [,værdi

Page 723

20070301k Vigtigt at vide om variable bestående af ét tegn ClassPad understøtter brugen af variable bestående af ét tegn, som er variable, hvis navn b

Page 724

20070301u meanFunktion: Returnerer gennemsnittet af værdierne i det angivne celleområde.Syntaks: mean(startcelle:slutcelle[,startcelle:slutcelle])Ek

Page 725

20070301u modeFunktion: Returnerer tilstanden af værdierne i det angivne celleområde.Syntaks: mode(startcelle:slutcelle[,startcelle:slutcelle])Eksem

Page 726

20070301u Q3Funktion: Returnerer tredje kvartil af værdierne i det angivne celleområde.Syntaks: Q3(startcelle:slutcelle[,startcelle:slutcelle])Ekse

Page 727

20070301u List-Calculation - stdDevFunktion: Returnerer standardafvigelsen for stikprøven af værdierne i det angivne celleområde.Syntaks: stdDev(st

Page 728

20070301u List-Calculation - sumFunktion: Returnerer summen af værdierne i det angivne celleområde.Syntaks: sum(startcelle:slutcelle[,startcelle:slu

Page 729

20070301u List-Calculation - cumlFunktion: Returnerer den kumulative sum af værdierne i det angivne celleområde.Syntaks: cuml(startcelle:slutcelle)E

Page 730

20070301u List-Calculation - percentFunktion: Returnerer procentdelen af hver værdi i det angivne celleområde, hvor summen er 100 %.Syntaks: percent

Page 731

2007030113-6-15Brug af menuen Actionu List-Calculation - sequenceFunktion: Returnerer polynomiet af laveste grad, der genererer en sekvens udtrykt af

Page 732

2007030113-6-16Brug af menuen Actionu List-Calculation - sumSeqFunktion: Finder polynomiet af laveste grad, der genererer summen af første n-betingel

Page 733

2007030113-7-1Formatering af celler og data13-7 Formatering af celler og dataI dette afsnit beskrives det, hvordan du styrer regnearkets format og da

Page 734

200703011-7-7Variable og mapperTip• Hvis du tildeler et element til en variabel med et navn, der endnu ikke findes i den aktuelle mappe, oprettes en ny

Page 735

20070301 (3) Marker det ønskede talformat i den dialogboks, der åbnes. (4) Tryk på [OK]. 13-7-2Formatering af celler og dataTekstjusteringDu kan bru

Page 736

20070301Ændring af kolonnebreddeDu kan styre kolonnebredden på tre forskellige måder: Du kan trække med pennen, bruge kommandoen [Column Width] eller

Page 737

20070301 (3) Indtast en værdi i feltet [Width] i den dialogboks, der åbnes, for at angive den ønskede kolonnebredde i pixel. • Du kan også bruge felt

Page 738

20070301 (3) Tryk på [AutoFit Selection] i menuen [Edit].• Derved justeres kolonnebredden automatisk, så hele værdien kan vises. • Bemærk, at [AutoFi

Page 739

2007030113-8-1Tegning af grafer13-8 Tegning af graferMed programmet Spreadsheet kan du tegne en lang række forskellige grafer med henblik på analyse

Page 740

20070301u [Graph] - [Line] - [Clustered] ( D )u [Graph] - [Line] - [Stacked] ( F )13-8-2Tegning af grafer

Page 741

20070301u [Graph] - [Line] - [100% Stacked] ( G )u [Graph] - [Column] - [Clustered] ( H )13-8-3Tegning af grafer

Page 742

20070301u [Graph] - [Column] - [Stacked] ( J )u [Graph] - [Column] - [100% Stacked] ( K )13-8-4Tegning af grafer

Page 743

20070301u [Graph] - [Bar] - [Clustered] ( L )u [Graph] - [Bar] - [Stacked] ( : )13-8-5Tegning af grafer

Page 744

20070301u [Graph] - [Bar] - [100% Stacked] ( " )u [Graph] - [Pie] ( Z )• Når du vælger et cirkeldiagram, anvendes kun den første serie (række e

Page 745

200703011-7-8Variable og mapperk Variable i mappen "library"Du kan få adgang til variablene i mappen "library" uden at angive en s

Page 746

20070301u [Graph] - [Scatter] ( X )13-8-7Tegning af grafer• I forbindelse med en punktgraf anvendes den første serie (kolonne eller række) af valgte

Page 747

20070301• Hvis du trykker på en af beholderne i en histogramgraf, vil der komme tre værdier frem nederst på skærmen. De første to værdier (fra venstre

Page 748

20070301• Hvis du trykker på stederne Q1, Q3, Med, Min eller Max på en bokswhiskergraf, vil den anvendelige værdi komme frem nederst på skærmen.• På v

Page 749

20070301u [Graph] - [Row Series]Med denne mulighed behandles hver enkelt række som et sæt data. Værdien i hver enkelt kolonne afsættes som en værdi på

Page 750

2007030113-8-11Tegning af graferMenuer og værktøjslinje i vinduet GraphI det følgende beskrives de særlige menuer og den værktøjslinje, der vises, når

Page 751

2007030113-8-12Tegning af graferk Menuen Type• Menuen [Type] er identisk med menuen [Graph], som er beskrevet på side 13-8-1. k Menuen SeriesAlle komm

Page 752

20070301Grundlæggende trin i graftegningFølgende er de grundlæggende trin til at tegne en graf over regnearksdata.u ClassPad-handling (1) Indtast dat

Page 753

20070301 (4) Vælg den graftype, du vil tegne, i menuen [Graph]. Du kan også trykke på det relevante ikon på værktøjslinjen.• Dermed tegnes den valgte

Page 754

20070301Andre handlinger i vinduet GraphDette afsnit indeholder flere oplysninger om andre handlinger, du kan udføre i vinduet Graph. u Sådan vises ell

Page 755

20070301u Sådan ændres en linje i en klyngelinjegraf til en kolonnegraf (1) Tegn klyngelinjegrafen. (2) Tryk med pennen på et vilkårligt datapunkt

Page 756

200703011-7-9Variable og mappereq2 wTip• Hvis du angiver et variabelnavn, der både findes i den aktuelle mappe og i mappen "library", benytte

Page 757

20070301u Sådan ændres en kolonne i en klyngekolonnegraf til en linje (1) Tegn klyngekolonnegrafen. (2) Tryk med pennen på kolonnen, du vil lave om

Page 758

20070301u Sådan vises en regressionskurve (1) Tegn en klyngelinjegraf eller en klyngekolonnegraf.• En regressionskurve kan kun tegnes for en linje-,

Page 759

20070301• Når du trykke på regressionskurven, markeres den og dens ligning vises i statuslinjen. • Du kan trække og slippe regressionskurven til en ce

Page 760

2007030113-8-20Tegning af graferu Sådan beregnes procentdelen af data for hver sektion i et cirkeldiagram (1) Når visningen er delt mellem vinduet me

Page 761

20070301u Sådan ændres udseendet på akserneMens en graf vises i vinduet Graph, skal du vælge [Toggle Axes] i menuen [View] eller trykke på værktøjslin

Page 762

2007030113-8-22Tegning af grafer• Hvis en regressionskurve vises for data, hvis graf ændres ved at trække, ændres regressionskurven også automatisk i

Page 763

20070301Kapitel14Brug af programmet Differential Equation GraphI dette kapitel forklares det, hvordan man anvender programmet Differential Equation Gr

Page 764

2007030114-1-1Oversigt over programmet Differential Equation Graph14-1 Oversigt over programmet Differential Equation GraphI dette afsnit forklares d

Page 765

2007030114-1-2Oversigt over programmet Differential Equation GraphVindue til differentialligningseditorAnvend dette vindue til at indtaste udtryk og i

Page 766

2007030114-1-3Oversigt over programmet Differential Equation Graphk Vinduesskærme for differentialligningseditorVinduet for differentialligningseditor

Page 767

200703011-7-10Variable og mapperTildeling af værdier og andre data til en SystemvariabelSom navnet antyder er en systemvariabel en variabel, der opret

Page 768

2007030114-1-4Oversigt over programmet Differential Equation GraphMenuer og knapper på differentialligningseditorvinduetI dette afsnit finder du basal

Page 769

2007030114-1-5Oversigt over programmet Differential Equation GraphKnapper på værktøjslinjen ([DiffEq], [IC], [Graphs])Hvis du vil gøre dette:Skal du t

Page 770

2007030114-1-6Oversigt over programmet Differential Equation GraphMenuer og knapper på differentialligningsgrafvinduetI dette afsnit finder du basal in

Page 771

2007030114-1-7Oversigt over programmet Differential Equation GraphMenuen AnalysisHvis du vil gøre dette:Skal du vælge dette element i menuen Analysis:

Page 772

2007030114-1-8Oversigt over programmet Differential Equation GraphStatuslinjen i programmet Differential Equation GraphStatuslinjen nederst i programm

Page 773

2007030114-2-1Tegning af en graf for en differentialligning af første orden14-2 Tegning af en graf for en differentialligning af første ordenI dette

Page 774

2007030114-2-2Tegning af en graf for en differentialligning af første orden (5) Tryk på O. • Dette tegner et hældningsfelt for y’ = y2 – x. (6) T

Page 775

2007030114-2-3Tegning af en graf for en differentialligning af første ordenIndtastning af indledende tilstande og tegning af en graf for løsningskurve

Page 776

2007030114-2-4Tegning af en graf for en differentialligning af første ordenKonfigurering af indstillingerne af løsningskurvegrafenDu kan angive, om løs

Page 777

2007030114-2-5Tegning af en graf for en differentialligning af første orden (2) Tryk på ned-pileknappen på værktøjslinjen. (3) Tryk på F på værktøjs

Page 778

200703016Kom godt i gang(10) Konfigurer strømegenskaberne (Power Properties).a. Konfigurer indstillingerne for strømsparefunktion (Power Save Mode) og

Page 779

200703011-7-11Variable og mapperRegler for adgang til variableDu får normalt adgang til en variabel ved at angive variablens navn. Reglerne i dette af

Page 780

2007030114-3-1Tegning af en graf for en differentialligning af anden orden14-3 Tegning af en graf for en differentialligning af anden ordenI dette af

Page 781

2007030114-3-2Tegning af en graf for en differentialligning af anden orden (4) Tryk på O. • Dette tegner faseplanet for x’ = x, y’ = −y. Indtastni

Page 782

2007030114-3-3Tegning af en graf for en differentialligning af anden orden (4) Tryk på O.• Dette tegner en graf for løsningskurven og overlejrer den

Page 783

2007030114-4-1Tegning af en graf for en differentialligning af N’te orden14-4 Tegning af en graf for en differentialligning af N’te ordenI dette afsn

Page 784

2007030114-4-2Tegning af en graf for en differentialligning af N’te orden (5) Anvend den inledende tilstandseditor til at indtaste (xi, y1i, y2i) = (

Page 785

2007030114-5-1Tegning af f(x) type funktionsgrafer og parametriske funktionsgrafer14-5 Tegning af f(x) type funktionsgrafer og parametriske funktions

Page 786

2007030114-5-2Tegning af f(x) type funktionsgrafer og parametriske funktionsgraferTegning af en parametrisk funktionsgrafEksempel: Tegning af en graf

Page 787

2007030114-6-1Konfiguration af differentialligningsgraf View Window parametrene14-6 Konfiguration af differentialligningsgraf View Window parametreneDu

Page 788

2007030114-6-2Konfiguration af differentialligningsgraf View Window parametreneDifferentialligningsgraf View Window parametrenek Fanen WindowIndstillin

Page 789

2007030114-6-3Konfiguration af differentialligningsgraf View Window parametrenek Fanen SolutionsIndstilling BeskrivelseSolution Dir. En graf for en løs

Page 790

200703011-8-1Brug af Variable Manager1-8 Brug af Variable ManagerVariable Manager er et værktøj til administration af brugervariable, programmer, bru

Page 791

2007030114-7-1Operationer i differentialligningsgrafvinduet14-7 Operationer i differentialligningsgrafvinduetDe følgende operationer kan udføres i di

Page 792

2007030114-7-2Operationer i differentialligningsgrafvinduet (1) Udfør operationen i "Indtastning af en differentialligning af N’te orden og indl

Page 793

2007030114-7-3Operationer i differentialligningsgrafvinduetu Konfiguration af nye indledende tilstande i differentialligningsgrafvinduetEksempel: Konfi

Page 794

2007030114-7-4Operationer i differentialligningsgrafvinduetFremgangsmåden for modifikation af den indledende tilstand er den samme som trin 3 og 4 i &q

Page 795

2007030114-7-5Operationer i differentialligningsgrafvinduetBrug af Trace til at aflæse grafkoordinaterDe følgende tre typer sporingsoperationer er til

Page 796

2007030114-7-6Operationer i differentialligningsgrafvinduet (3) For at flytte trådkorsmarkøren til en anden feltlinje, skal man trykke på destinatione

Page 797

2007030114-7-7Operationer i differentialligningsgrafvinduetTegning af denne type graf:Slip denne type udtryk eller værdi på differentialligningsgrafv

Page 798

2007030114-7-8Operationer i differentialligningsgrafvinduet (6) Træk pennen henover "[0,1]" på eActivity programvinduet for at vælge den.

Page 799

2007030114-7-9Operationer i differentialligningsgrafvinduetu Tegning af en graf for løsningskurverne ved at slippe en differentialligning af N’te ord

Page 800

20070301 (5) Træk det valgte udtryk til differentialligningsgrafvinduet.• Dette registrerer y” + y’ = exp(x) på differentialligningseditoren ([DiffEq

Page 801

20070301• Hvis du trykker på et mappenavn på mappelisten, vælger du mappen. Hvis du trykker på mappenavnet igen, vises mappens indhold, som er en vari

Page 802

20070301Kapitel15Brug af programmet FinancialI dette kapitel forklares det, hvordan man anvender programmet Financial. Man kan anvende programmet Fina

Page 803

2007030115-1-1Oversigt over programmet Financial15-1 Oversigt over programmet FinancialI dette afsnit forklares det, hvordan man anvender indlednings

Page 804

20070301Menuer og knapper i programmet FinancialI dette afsnit beskrives den basale konfiguration af vinduerne i programmet Financial, og basal informa

Page 805

20070301Hvis du vil udføre denne type beregning:Skal du vælge denne post i menuen Calculations:Beløb som en forretningsudgift kan forrykkes med af ind

Page 806

20070301Konfiguration af standardindstillingerne af programmet FinancialDe fleste finansielle beregninger kræver, at man definerer visse generelle paramet

Page 807

20070301Sider i programmet FinancialValg af en beregningstype fra menuen [Calculations] i programmet Financial vil oprette og vise en ny "side&qu

Page 808

20070301• Mens markøren befinder sig i en beregningsboks, kan du trykke på E-tasten på lommeregneren for at udføre beregningen i stedet for at trykke p

Page 809

2007030115-1-7Oversigt over programmet Financialk StatuslinjeStatuslinjen viser de indstillinger, der angår beregningerne på den aktuelt aktive side.

Page 810

2007030115-2 Almindelig renteAlmindelig rente gør det muligt at beregne renten (uden tilskrivning), baseret på det antal dage, pengene er investeret

Page 811

20070301k Eksempel 2Hvad er den almindelige rente ([SI]) af en hovedstol på $10.000 (PV), som er investeret eller lånt i 120 dage (Days) til 5% pro an

Page 812

20070301Mappehandlinger i Variable Manager Dette afsnit beskriver de forskellige mappehandlinger, du kan udføre vha. Variable Manager. k Angivelse af

Page 813

2007030115-3 Rentes renteRentes rente gør det muligt at beregne renten baseret på de renters rente-parametre, du specificerer.Renters rente-felter (Co

Page 814

2007030115-3-2Rentes rentek Eksempel 3Hvad vil værdien af en almindelig årsrente være efter 10 års forløb, hvis der deponeres $100 hver måned på en ko

Page 816

20070301k Valg og fravalg af mapper De mappehandlinger, du foretager, udføres på de aktuelt valgte mapper. De mapper, der i øjeblikket er valgt på map

Page 817

20070301Tip• Du kan ikke slette mappen "library" eller mappen "main". • Hvis der i øjeblikket ikke er markeret noget afkrydsningsf

Page 818

20070301k Indtastning af et mappenavn i et program Udfør nedenstående procedure, hvis du vil indtaste navnet på en mappe, der vises i vinduet Variable

Page 819

20070301Variabelhandlinger I dette afsnit beskrives de forskellige handlinger, du kan udføre på variable i Variable Manager. k Åbning af en mappe Udfø

Page 820

200703011-8-8Brug af Variable Manager (3) Tryk på rullepilen i dialogboksen, og vælg derefter datatypen på den liste, der vises. • Vælg [All], hvis d

Page 821

200703011-8-9Brug af Variable Managerk Sletning af en variabel Udfør følgende trin, når du vil slette en variabel. u ClassPad-handling (1) Åbn den m

Page 822

20070301Vigtigt at vide om håndtering• ClassPad indeholder præcisionskomponenter. Forsøg ikke selv at skille den ad.• Undgå at tabe ClassPad eller uds

Page 823

20070301Tip• Hvis der i øjeblikket ikke er markeret noget afkrydsningsfelt på variabellisten, bliver den variabel, hvis navn i øjeblikket er fremhævet

Page 824

200703011-8-11Brug af Variable Manageru Sådan fjernes låsen fra en variabel (1) Åbn den mappe, der indeholder den variabel, som du vil fjerne låsen f

Page 825

200703011-8-12Brug af Variable ManagerEksempel på indhold af EXPR-variabelk Visning af indholdet af en variabel Du kan bruge Variable Manager til at f

Page 826

200703011-8-13Brug af Variable Managerk Indtastning af et variabelnavn i et program Udfør følgende procedure, når du vil indtaste navnet på en variabe

Page 827

200703011-9 Konfiguration af programformat-indstillingerMenuen O indeholder formatindstillinger til konfiguration af antallet af cifre på beregningsres

Page 828

20070301Specificering af en variabelVisse indstillinger kræver, at du specificerer variable. Hvis du specificerer en brugeroprettet variabel, når du konfi

Page 829

20070301 (7) Tryk på [Set] for at gemme indstillingerne.Initialisering af alle programformatindstillingerUdfør den følgende procedure, når du vil ret

Page 830

200703011-9-4Konfiguration af programformat-indstillingerProgramformat-indstillingerDette afsnit indeholder oplysninger om alle indstillingerne, du kan

Page 831

200703011-9-5Konfiguration af programformat-indstillingeru Number FormatHvis du vil angive denne type visningsformat af numeriske værdier:Skal du vælg

Page 832

20070301k Dialogboksen Graph FormatBrug dialogboksen Graph Format til at konfigurere indstillinger for vinduet Graph og graftegning.1-9-6Konfiguration a

Commentaires sur ces manuels

Pas de commentaire